Mormorbrød

De sidste uger har franskbrød fået en rennæssance her i hjemmet – især efter jeg lod mig inspirere af Meyers lækre opskrift på det svampede mormor brød. En anden fordel er at man stort set ikke har fingrene i den.

  • 30 g gær
  • 2 dl vand
  • 2 dl mælk
  • 2 æg
  • 10 g salt
  • 40 g sukker
  • 800 g mel
  • 50 g blød smør
Opløs gæren i det lune mælk og vand. Tilsæt æg, salt og sukker og rør derefter langsom melet i (jeg bruger håndmixer med dejkroge) og rør til sidst smørret i dejen. Ælt den godt til dejen slipper skålen, med håndmixer ca. 8-10 min. og lad den derefter hæve ca. 1 time. 
Tænd ovnen på 200 grader og del dejen i 2. Slå dem forsigtigt og hurtigt op til brød og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse (ca. en god  1/2 time) og bag dem (uden at pensle) midt i ovnen ca. 20 min.

Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!