Hot n’ spicy TUC-nuggets

I de sidste to dage har jeg gået med lange øjne efter mit køleskab – jeg har nemlig haft kylling i blød til hjemmelavede nuggets. Det var en ny opskrift, med en panering af tuc-kiks og jeg var ret spændt. Maden var forholdvis nem, vældig delikat med de små bidder og smagen skøn og krydret.

Til en almindelig portion brugte jeg cirka:

  • 2 store kyllingfiletter
  • 2 pakker TUC-kiks (jeg valgte smagen: hot n´spicy)
  • 1 ltr kærnemælk
  • salt
  • smagneutral olie til stegning (fx raps/solsikke)
Skær de ferske kyllingefiletter i mundrette størrelser. Læg dem i en lukket beholder eller frysepose og hæld kærnemælk ved til kyllingen er dækket. Lad kylling, i køleskabet, ligge på køl i 24-48 timer. Jeg lod mine ligge 48 og de blev rigtigt møre.
Put TUC-kiksene i en frysepose og knus dem med kagerullen til rasp. Steg dem på panden ved middelstærk varme og så har du de lækreste nuggets.
Vi spiste vores nuggets med en almindelig sprød salat, iblandet lidt stærke forårsløg og søde rosiner for at balancere det lidt. Næste gang tror jeg en tomatsalsa kunne være rigtig lækker at dyppe i, jeg ville heller ikke tøve med at prøve de andre TUC-smagsvarianter, måske endda osterejer eller cornflakes hvis det skal være lidt smagsforsigtig.
Print Friendly, PDF & Email

2 kommentarer

    • Hej Mads 🙂 Dip havde jeg slet ikke tænkt på .. men umiddelbart tror jeg en sød chilisauce og en hjemmerørt aioli ville passe rigtig godt 🙂

Fantastisk med en kommentar!