Så kom sneen …

Ja som overskriften lyder vågnede vi i morges til et snedækket landskab – godt nok millimetertyndt og stiv kuling – men vejret skulle nydes.
Manfred eeeelsker sne og siden det var første gang denne vinter, muligvis sidste, råbte det på en tur i engen. At lette ben op af utallige dunhamre, holde styr på de lokale ænder og sniffe lidt til vandhullet kan nu få hans krølle til at vippe på en helt speciel, tilfreds måde – så glemmer mor her næsten at ørerne er frosset til og blæst væk 😉

Manfred mødte også en anden moppe i buskadset så der blev brændt lidt energi af.
Herhjemme skulle maden i dag være lidt nem, jeg er helt mørbanket i den ene arm og balle af at bowle med kæresten i går  – men det var sejren værd! Så den stod på en billig skinkeculotte med små, kogte og pandestegte kartofler, en hollandaise og en frisk salat.

I morgen må vinden nu godt løje af, så kunne man godt retfærdiggøre at en lang tur i vejret kunne udløse en lille lækker kreation i køkkenet 😉

Print Friendly

Fantastisk med en kommentar!