Sprøde knækbrød med æble

For at forberede lidt lækkert til næste uges madpakke faldt jeg over en ny opskrift på disse knækbrød ved Finax. At de var med æble lød som en lækker snack til madpakken, så mig  i gang i køkkenet 🙂

Til 2 små bageplader brugte jeg;

  • 10 g gær
  • 1 1/4 dl lunkent vand
  • 2 tsk fint salt
  • 1 tsk honning
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl revet/blendet æble
  • 4 dl hvedemel
  • evt. hørfrø/sesamfrø til drys ovenpå
Forvarm ovnen til 220 grader. Opløs gæren i vandet og tilsæt salt, honning, æble og kerner. Melet tilsættes lidt ad gangen imens dejen røres grundigt med håndmikser/køkkenmaskine. Dejen deles i to og hver del rulles nu ud til 2 mm tykkelse mellem to stykker bagepapir. Undgå at papiret flytter sig, ved at fugte bordet før du lægger papiret på.
Derefter trækkes papiret forsigtigt af og med en pizzahjul eller en god kniv skæres det i stykker (pyntes evt. med ekstra kerner) og sættes midt i ovnen til kanten er gylden. Mine fik 11-13 minutter.
Lad knækbrøddet afkøle på en bagerist inden det pakkes en en kagedåse. 
Evaluering: Knækbrødet smager sødt og æblet trænger også igennem. Jeg er forelsket i græskarkerner, så 1 dl er fantastisk i mine øjne. Jeg havde dog mit bøvl med dejen da papiret skulle trækkes af, og en anden gang ville jeg heller ikke rulle det lige så tyndt ud – i hvert fald ikke med denne dej. Jeg tror næste gang jeg vil forsøge at tilsætte æble ( uhh, og evt. kanel!) til min oprindelige knækbrøds-opskrift. Det forhindrer mig dog ikke i at snack’e på disse små lækre æblebidder indtil da 🙂
Manfred i sneen – populært 🙂
I dag har køkkenet ellers haft travlt, med både knækbrød og så skulle der laves lidt klart til i morgen. I morgen skal kæresten forsøge at holde sig vågen det meste af natten så han kan se “hans” hold spille Superbowl – og som assistance fik vi inviteret svoger og kæresten på besøg til spisning, så kan herrerne glo fodbold når vi andre er daffet i seng 😉
Så menuen bliver selvfølgelig semi-amerikansk inspireret med kalkun og cheesecake 🙂 Kagen står nu og “sætter sig” ude på altanen – ih den dufter lækkert.
Print Friendly, PDF & Email

3 kommentarer

  1. Hvor ser knækbrød – og meget andet af dit mad – lækkert ud! Vil lige fortælle, at jeg har givet dig en Blog Award. Du kan se mere på min blog 🙂 God søndag. Mvh Marie

  2. Hej, tusind tak for de søde ord – det er så dejligt at høre den slags komplimenter 🙂 Ih Tak for din award – jeg vil gøre mit til at sende faklen videre 🙂

Fantastisk med en kommentar!