Delikate tunfrikadeller

Med mit mål om at gøre madpakken interessant, lækker og sund fordrer det at prøve nye opskrifter – så den netop ikke bliver triviel. Da jeg forleden faldt over en lille kogebog fra Karoline til 10 kr. røg den hurtigt i kurven og blev natlæsning et par dage – og da jeg spottede denne opskriften, måtte den bare prøves. jeg lavede dog nogle ændringer og tilføjelser.

Frikadellerne vil også fint kunne bruges til aftensmad med fx agurkerelish eller andet spændende og vil række ca. til 4 personer – i stedet ligger mine nu i fryseren, klar til madkassen. Jeg brugte:

  • 2 dåser drænet tun i vand
  • 6 spsk rasp
  • 2 æg
  • 2 dl fromage frais 
  • 1 spsk klippet purløg
  • 1 bundt persille
  • 1 finthakket løg
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • smør til stegning
Rør alle ingredienserne godt sammen til farsen til den er lind og ensartet inden skålen dækkes med film og farsen hviler i minimum 30 minutter på køl. 
Herefter kan dellerne formes og steges i den størrelse man ønsker – jeg har altid fundet helt små deller ekstra delikate. Et tip: dyp skeen i koldt vand inden du tage en portion fars – så er det meget nemmere at forme.
Jeg er blevet ret vild med dem og tror slet ikke jeg er færdig med at eksperimentere med tundeller. De kan live op med et sprødt salatblad og et lækkert stykker rugbrød .. Uhm.. 🙂
Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!