Det pibler frem..

Timian

I dag indbyder solen jo bare til forårssysler af den udendørs slags, så jeg var fra tidlig morgenstund i det lokale byggemarked og supplere lidt nødvendigheder og der røg da også et par unødvendigheder på cyklen også .. 😉

Når nu man ikke ejer sit eget stykke jord er nye kartofler næsten utopi – dem i butikkerne er gode, men det er nu noget særligt når, man selv har trukket dem op et par timer inden de ligger klar på tallerkenen. Derfor har jeg de sidste år haft kig på diverse smarte måder at dyrke dem på – på min svalegang. Derfor ville begejstringen altså næsten ingen ende tage, da jeg faldt over denne smarte kartoffeldyrkerspand til bare 40 kr. :) Jord og 3 læggekartofler hældes i spanden. Nu kan du så holde øje med fremkomsten af kartofler ved at hive den inderste del op. Det system tillader også at der kan høstes kartofler hele sæsonen fra de samme planter ! jamen skønt :)

I dag fik jeg så lagt nogle Linzer-kartofler lyst til spiring – en tidlig sort i aspargesfamilien – mundvandet løber allerede altså.
I minidrivhuset (som ikke er så mini) trives frøene allerede.

Minikap drivhuset
Første spire af bush agurk

Et par solsikker til vuggestuen har fart på


I Kvickly fandt jeg også billigt ølandshvede, så når jordarbejdet er slut for i dag skulle der gerne smækkes en koldhævet dej til morgenbrød sammen – denne weekend skal simpelthen bare nydes i fulde drag inden konfirmationer og andre begivenheder rykker dage ud af skemaet. God weekend :)

Print Friendly

Fantastisk med en kommentar!