Grydelappens hemmelighedskiks

Nu kunne køkkenet sådan rigtigt komme i sving igen – efter et par utilfredsstillende projekter. Jeg er ivrig læser af selvforsyningsbøger og bloggere og fra én forfatter havde jeg da også fået opskriften på en evighedsdej – men indtil videre arter den sig ikke son den skal .. den får en uge mere inden den bliver aflivet, ultimatum simpelthen!

Nå, men i dag skulle der så prøves noget nyt til madpakken og til eftermiddaggene på arbejdet synes jeg tit man kan sidde og hige efter noget sødt, men den gode løsning har jeg manglet. Derfor var jeg vildt begejstret da jeg fandt denne opskrift på kiks – de kan dog sagtens laves som lidt seje, pizza-agtige brød som jeg har gjort – det afhænger at tykkelsen og bagetiden.

Til en lille bagepladefuld har jeg brugt:

  • 100 g tørret frugt (jeg brugte rosiner, tranebær og søde abrikoser)
  • 14 g gær
  • 1,5 lunken mælk
  • 1/2 salt (oprindeligt flagesalt i opskriften, jeg brugte almindeligt)
  • 1 knivspids kommen (kan sagtens udelades eller erstattes med fx kanel)
  • 150 g durumhvedemel (mel til udrulning ikke indberegnet)
Start med at tænde ovnen på 225 grader. Hak den tørrede frugt semi-fint. Gærret opløses i mælken og resten af ingredienserne tilsættes. Dejen æltes med dejkroge i håndmikser eller køkkenmaskine til dejen virker elastisk – den vil dog stadig være temmelig våd. Dejen hældes ud på bagepapir og ved at drysse durum ovenpå kan den rulles ud i den ønskede tykkelse.
Rulles dejen tykt ud (som min) vil den ikke blive som kiks – men mere en sej krumme. Tyndt udrullet kan dejen bages sprød som kiks.
Bagepapiret trækkes på bagepladen og med en skarp kniv skæres dejen i de ønskede snitter (pas på bagepapiret). 
Det hele smækkes ind, midt i ovnen i 4-12 minutter til overfladen er gylden. Mine fik 11 minutter grundet tykkelsen – så ønskes en sprød kiks er det nødvendigt både at finthakke frugterne (mere) og lade dejen være tyndt udrullet.

Kiksene smager jo simpelthen af det man fylder i – den oprindelige opskrift bød på 1 hel tsk kommen – det er jeg nu glad for jeg justerede. Pas på med det – jeg synes det giver en god afrunding i smagen men det kan hurtigt blive dominerende. De er gode til blodsukkeret sidst på eftermiddagen og de små søde hemmeligheder kan være lige præcis den tørrede frugt man elsker allermest :) – fx tørret æble med lidt kanelsukker i. Jeg er allerede nu overbevist om at denne opskrift bliver fast inventar, nemlig fordi den kan laves til lige det man lyster – den slags opskrifter er nu det bedste :) 
Det blev da til et par hurtige boller i går, sådan lige klattet sammen i en fart og uden særlig lang hævetid – det gav faktisk nogle relativt høje boller med gode lufthuller i – jo det er undervurderet at improvisere en sen aften 😉

Nu står den på hygge om Anton der af uransagelige veje til trods for hans status som indekat har fået orm, så turen går til dr. dyr efter en kur i morgen – så vi kan få reduceret antallet af kæledyr lidt, orm er faktisk nogenlunde lige så ulækkert som det lyder – så væk med dem. Så krydser jeg fingre for at Manfred går fri og at smittekilden er død. Men tænk, min tidligere indekat fik også lopper 2 gange – vel og mærke inden vi fik hund. Logik er ikke et krav 😉
Print Friendly

Fantastisk med en kommentar!