en fantastisk dag i Herning

Med solskin i øjnene og vinden i ryggen drog jeg afsted til Foodexpo. Jeg var så priviligeret at få et lift samt adgangskort af gemalens onkel – sikken dejlig tjeneste at modtage.Mine ben er trætte, smagsløgene mætte og øjnene hænger da lidt – men sikken fantastisk ting.

De store virksomheder havde selvfølgelig også store stande, Arla fx med kokke der tilberedte lækre smagsprøver – men det mest fascinerende for mig var alle de små nicheprægede stande med et lille men delikat udvalg af specialiteter.
Trends jeg bed mest mærke i var netop den stigende vækst i de små specialiteter, økologien, kvalitetsbevidsthed  om råvarer, en ivrighed efter at minimere tilsætningstoffer og en alenlang ingrediensliste, de sunde drikke og sunde snacks, det luksuriøse og kvalitetsbevidste i mindre mængder og ja .. det var vidst det der fangede mig. Tidens populære ingredienser var også at finde: lakrids, æbler, ingefær, .. uf jeg smagte koldtpresset æblemost varmet med en smule kanel og ingefær – det skal prøves herhjemme.
Min favoritoplevelse, desværre uden foto, var en mild, svensk æblesennep – den var syrlig, sød og skarp på samme tid, måske man selv skulle kaste sig ud i et lille eksperiment.
Lidt billeder fra min dag 🙂
Jordbærsirup – mm den var sød og skal bestemt i skabet til sommer

En dansk fløjlssvamp jeg håber snart kommer i butikkerne, den var utrolig saftig og havde meget struktur
Karlsens produkter var virkelig lækre, særligt deres lakridssirup var særligt populær ved issælgere – mon ikke det vil ses i iskioskerne når varmen breder sig 😉

chilinødder der nær havde taget livet af mig – det kvalte i hvert fald  en halv liter vand 😉
Lækre frugtprodukter
Økologiske drikke

Caviar Aubergine
det må jo bare smage fantastisk på et godt stykke ost!
Karamelkonkurrencen var så imponerende – her min favorit fra Langenæs Bageri , se dem i stort og spot pingvinen!
Her ses pingvinerne lettere
Stort set kun med hårtørrer og en brænder blev kunstværker skabt under opsyn og  bedømmelse
Også fra Langenæs, et imponerende hold
Min favoritæblemost deroppe, pånær en særligt koldtpresset bornholmer, men disse tillader dig at vælge most efter sort og dermed vælge efter sødme/syrlighed – skønt!
Et stort udvalg af olier og balsamico var at finde
Økologiske stedmoderblomster – lige til at komme i salaten, se det må gerne komme mere i butikkerne

Bud på indretning af restauranter var der også – denne indretning, komplet med bålsted  fandt mit hjerte

Odense Marcipan have medbragt en konditor der stod og tilberedte smagsprøver – jeg fik nogle hurtigt tips og idéer til påskeæg der kunne være sjove. I hvert fald smagte kreationerne lige så godt som de så ud, og de var virkeligt smukke 🙂

Smagsprøve fra Arlas kok: kvark rørt i ismaskine med lakridspulver og serveret med syrlige/søde rabarber – utrolig delikat is på den sunde måde!
Blåskimmelost med orangechutney, ostestaven nåede jeg slet ikke til.
Flensteds 10 meter lange udstilling af sundt og grønt vakte  opsigt og vakte sanserne
Smagsprøver er altså gudespise 😉

Grønne damer delte solbærsaft ud, utroligt de kunne se til at skænke op
Kokkeeleverne konkurerede for publikum der havde taget plads på bænkene og som underholdning stod en DJ og hjalp stemningen på vej

En fabelagtig og intens brownie, kreeret af en konditorelev – utrolig svampet  og trøffelagtig
En karamelkreation fra et andet hold
Mit sidste øjebliksbillede af holdet fra Langenæs Bageri
Har haft den mest fabelagtige dag – tusind tak til chaufføren der gjorde det muligt 🙂 og ikke mindst tak for gaven der faldt af til sidst 🙂

Print Friendly, PDF & Email

2 kommentarer

  1. Ja, det var bare sådan en spændende dag – og ja, ikke fordi man spiste meget, men smagindtrykkende var store så sulten var jeg ikke da jeg kom hjem 🙂

Fantastisk med en kommentar!