Påskehygge

Så nærmer påsken sig, i morgen kan jeg også holde en ret så fortjent ferie – tiden har simpelthen været så knap så selv køkkenet har måttet stå øde hen .. altså sådan da. For med svigermors runde fødselsdag biksede jeg lidt påskeæg med chokoladeganache sammen til en værtindegave. Altså, hvor er det lækkert med et godt kamera, men det er jo utilgiveligt at lave selv de mindste fejl .. puh! Til gengæld smagte disse skønheder fantatisk med en smule grofthakkede hasselnødder til pynt 🙂

Manfred hyggede sig i det naturskønne Juelsminde, selvom vi desværre ikke nåede vidt omkring denne gang. det blev dog til et par billeder af livet i haven og i dag blev det da også til en rask tur i skoven på 1,5 time .. dejligt 🙂

Fra skovturen i dag  – virkelig smukt derude nu 🙂

Vidunderhunden skulle selvfølgelig også posere lidt for fotografen – det siger jo sig selv. Nu skal tænderne bides sammen til sidste arbejdsdag og ferien fejres med middag hos svoger om aftenen – men så skal der også ske lidt herhjemme igen .. der skal plantes, bages og såmænd også hækles videre på min ugle .. jo ferien er bestemt ønsket.

Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!