pastagratin med frisk mozzarella og masser af basilikum

ja det lyder faktisk lige så lækkert som det smager, utrolig let og er en meget nem måde at peppe den sædvanlige pasta/kødsovs en smule op 🙂 Retten er inspireret fra det nye mad-blad fra hjemmet, et blad jeg kan anbefale alle der har lyst til lidt let inspiration til madplanen 🙂

Retten består ret simpelt af en god kødsovs og pasta, men siden det blandes godt er det en god idé at krydre det lidt ekstra og så kan jeg jo sjældent undlade at tilsætte minimum 3 gulerødder til mit mad. Til et stort fad pastagratin brugte jeg:

  • 500 g hakket oksekød
  • lidt olivenolie
  • 1 1/2 finthakket løg
  • 300 g gulerødder i tynde skiver¨
  • 1 rød peberfrugt i tern
  • 1/2 frisk, finthakket chili
  • 1 ds hakkede tomater (jeg brugte en brik passata)
  • 2 fed finthakkede fed hvidløg
  • 1 spsk paprika
  • 1 tsk tørret chili
  • salt/peber
  • 400 g pasta
  • 250 g frisk mozzarella
  • 1 stort bdt. frisk basilikum

Start med at tænde ovnen på 200 grader. Svits løg og hvidløg i en stor gryde til de er glasklare inden peberfrugten og gulerødderne tilsættes og svitses med. efter et par minutter tilsættes de tørre krydderier, brændes kort af og oksekødet brunes nu med i gryden. Kødsovsen tilsættes nu tomat, smages til og simrer. 
Imens sættes vandet over til pasta og det koges efter anvisningen på pakken. 
Bland nu kødsovs og den kogte pasta i et stort fad og tilsæt den friske mozzarella, revet i mindre stykker, samt de friske blade basilikum – og vend det godt rundt. 
Fadet gratineres midt i ovnen 10-15 minutter til osten er smeltet og serveres med lidt friske blade – delikat, let og virkelig lækker variation af en gammel traver .. mm ..
Nu hvor solen skinner i dag, kalder “haven”. Salaten er kommet i gang og kartoflerne kigger nu fint op af jorden 🙂 Her til morgen ramte drivhuset 26 grader i morgensolen – så jeg krydser hvad jeg kan og satser på at vejrguderne snart opdager vi er langt henne i foråret 🙂
Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!