Cevapcici 4

.. en ret der smager langt bedre end den udtales – mere mundret kan det også kaldes bosniske “frikadeller”. Der findes et hav af opskrifter på denne ret – hvilket sikkert er et udtryk for dens popularitet. De smager da også virkelig godt, er nemme på alle måder og så er det en et kærkomment nyt indslag til sommermenuen.
Jeg valgte en interessant opskrift fra hjemmets Mad, og den vil jeg bestemt benytte en anden gang:
  • 1/4 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk cayennepeber
  • 1/4 tsk paprika
  • 1/4 tsk groft salt
  • 1/4 tsk peber
  • 1 fed presset hvidløg
  • 2 spsk vand
  • 2 spsk groftklippet, bredbladet persille
  • 450 g hakket oksekød
  • 1 spsk olie
Bland krydderierne, hvidløg og vand i en skål og lad bagepulveret “bruse af” i et par minutter. Krydderierne og persille æltes godt ind i kødet inden det stille på køl en halv times tid for at trække. Med en smule olie på hænderne formes “frikadellerne” og de steges på en varm grillpande – eller på grillen.
Originalt serveres de små deller i pitabrød, men her blev de blot nydt med en frisk og sprød salat – en dejligt sommermåltid. 
Solen skinner højt og fuglene synger, så det skal nydes på altanen med hæklegrejet – jeg har en bestilt ugle på pinden. I eftermiddag skal svigerinden lykønskes med studenterhuen og så venter den sidste “rigtige” uge på arbejdet inden der blot mangler 4 dages nødpasning. Med alt dramaet mellem personalet på jobbet – bliver det rart at slippe det, men børnene er dog straks sværere at sige farvel til. Nu har jeg da små 14 dage hvor et lavt børnetal giver nogle særlige muligheder for nyde de nuværende øjeblikke og stilhed bliver en mulighed :)
God søndag derude :)
Print Friendly

4 thoughts on “Cevapcici

  1. Svar SisBerri jul 8, 2012 10:14

    Det lyder nemt og lækkert! Må prøves i næste uge, har et par poser hakket oksekød i fryseren :)

  2. Svar Vinger af tyl jul 8, 2012 13:11

    Ej hvor lækkert!! Det skal afprøves :)

  3. Svar Grydelappen jul 8, 2012 18:35

    Det er nemlig super nemt, og utrolig lækkert – lige som grillmad skal være 😉

  4. Svar Mademoiselle Belle Soie jul 8, 2012 20:43

    Ser vildt godt ud! Måske det var dét jeg skulle lave når en lille del af familien kommer på besøg næste weekend :-)

Fantastisk med en kommentar!