Spicy asiatisk kyllingesalat

En lækker, let salat der alligevel er fyldt med smag! de sidste dage stod jo i eksamensforberedelsernes tegn og ved siden af alle fritidssyslerne løb tiden lige pludselig stærkt. Alligevel blev der da tid til nye retter og denne hurtige ret, fandt jeg da også i denne måneds madblad fra hjemmet.
Begejstringen for soya er for tiden ret stor, og asiatiskinspirerede retter er lige pludselig noget vi spiser jævnligt – til forskel fra før hvor soya højst blev brugt i forårsruller. Joh madbloggen er virkelig skøn som en måde at udvikle sit eget kogebogskartotek og vores smagsløg har bestemt også fået flere indtryk.
tilbage til salaten, der ca rækker til 2- pers.
  • 1 bdt forårsløg i ringe
  • 1 rød chili, finthakket uden kerne og mellemvæg (efter smag)
  • 1 spsk ingefær, finthakket
  • 1 dl peanuts, grofthakkede
  • 2 limefrugter, saften
  • 3 spsk olie
  • 2 hjertesalathoveder, groftsnittet
  • 250 g cherrytomater, halverede
  • 450 g kyllingfilet i tern
  • 150 g friske sukkerærter
  • 400 dl jasminris
  • 1 håndfuld ekstra peanuts og 1 spsk hakket persille til servering
Forbered alle grøntsagerne. I en stor skål blandes forårsløg, ingefær, chili og peanuts med limesaft og 2 spsk olie. hjertesalaten skæres i brede strimler og stil det til side for sig selv. Sæt risene over og kog dem efter anvisningen.
På en varm pande brunes kyllingen i 1 spsk olie. Tilsæt de halverede tomater og sukkerærter, og lad det stege med kyllingen 4-5 min.
Vend kyllingepanden i skålen med peanutdressingen og servér det med den friske salat og de lune ris. Her fik vi et lunt ciabattabrød med pink hummus, en delikatesse fra food festival – Mums!
En super nem og lækker ret. Forårsløgene giver en skarphed der klæder den fede peanut godt, og der var masser af knas og struktur i retten. Retten smagte også fortrinligt dagen efter.
Uh i dag gjaldt det så den store pædagogik eksamen, og indrømmet havde den da også fyldt i lang tid – særligt fordi jeg syntes faget kunne indeholde så mange facetter og små detaljer, så at få skabt en helhed til eksamen anså jeg som en temmelig stor udfordring.
Ved en anelse nervøsitet, trådte jeg da så ind og leverede den helhed vi havde fået skabt – og heldigvis gik det da også godt. Nu skal det går stærkt med at synke og fordøje, for næste eksamensforløb kickstartes – men først: weekend 🙂
Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!