Skovtur

I dag var én af de der dage. Sådan én hvor humøret hænger om sokkeholderne og dynen kalder på en god film og selvmedlidenhed. Skulle dog være hundesitter og med to firbenede indbød den lækre efterårssol til en tur udenfor.

Jeg var for nylig til et fabelagtigt foredrag med en hjerneforsker om naturens effekt på hjernen og jeg bestemte mig for at den bedste kur, ifølge den kære hjerneforsker, var en tur i skoven. Og på med overtøjet, tog turen næsten 3,5 time .. det var fantastisk.. den regnvåde skovbund duftede af svampe, mos og muld .. Bladende har lige nu de smukkeste lysgule og dybrøde farver, og Manfred og Chelsea nød en hel eftermiddag med opdagelser i skovbunden.

Et gammelt britisk ordsprog siger, at hvis man fanger et blad som daler fra et træ – inden det når jorden – har man sikret sig én lykkelig dag i det næste år. En sød tanke.

Skoven var bare så smuk og smilet kom faktisk hurtigt frem. Med benene oppe på sofaen kan solens stråler da også mærkes i kinderne – en herlig måde at blive glad på.

Dejligt at komme hjem til restemad der blot skal varmes – og så var det kanin, mums! ser frem til at dele den herinde i morgen :)

Print Friendly

Fantastisk med en kommentar!