Sarah Bernard Cupcakes 4

Hovedet er helt fyldt op af natur, naturpædagogik, forskellige teoretikeres udtalelser og praktisk viden om kaninens anatomi og dyregruppe. Fredag kan det hele afleveres, overgives og slippes – det er sådan en befriende følelse bagefter. I aften står den på thai-bo – det må kunne rense lidt ud :) På en gåtur med Manfred kom ideen til det personlige oplæg og det må bearbejdes i dag :)

Uh hvor har jeg mange søde sager i kø, disse lavede jeg i sin tid da jeg skulle på barselsvisit hos en veninde. Opskriften er fra Den Store Bagedyst og blev hurtigt lagret som en opskrift der måtte prøves. Opskriften er oprindeligt tænkt i større kager – men jeg lavede dem som små muffins – og heldigt for det, for de små sukkerbomber mætter.

Til ca 14 små cupcakes brugte jeg:

Kagedej

  • 1,5 dl yoghurt naturel
  • 1 dl olie, smagsneutral
  • 125 g sukker
  • 1 æg
  • 250 g hvedemel
  • 1 knsp. salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 100 g knuste makroner
  • 100 g revet marcipan
Frosting
  • 100 g mærk chokolade
  • 3 past. æggeblommer
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk reven appelsinskal
  • 3 dl piskefløde
Overtræk og Pynt
  • 300 g mørk chokolade
  • 1 tsk frysetørret hindbær
Tænd ovnen på 180 grader. Rør yoghurt, olie, sukker og æg grundigt sammen. Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen og vend det i dejen med marcipan og makronrasp.
Fordel dejen i et passende antal forme og bag kagerne midt i ovnen ca. 20 minutter, til de består strikkepindstesten.
Lad kagerne køle ned på en bagerist.
Imens smeltes chokoladen over vandbad ved lav varme, lad det ikke blive mere end fingervarmt. Rør sukker, appelsin og æggeblommer i og pisk fløden til let skum inden det vendes i chokoladen. Frostingen tylles på de helt afkølede kager og kagerne stilles i enten køleskab eller fryseren alt efter travlhed.
Når frostingen er fast kan de dyppes i vandbadet med det smeltede chokolade og pyntes med hvad man lyster.
Print Friendly

4 thoughts on “Sarah Bernard Cupcakes

  1. Svar Teresa okt 24, 2012 09:10

    Nøj, hvor ser de lækre ud!!

  2. Svar Niels Finsen Egehart dec 18, 2013 16:54

    Hvordan kan en smag være orange? Mener du appelsinsmagen?

Fantastisk med en kommentar!