.. Jo for man må godt ønske sig selv tillykke ikke? Normalt er jeg ikke god til at købe ting til mig selv, altså lidt større ting.. og egentlig kan jeg være så nærig med ting til mig selv at det er problematisk. Fx hader jeg at bruge penge på tøj, og det kommer sig nok i virkeligheden af at jeg i min tidlige ungdom havde en årrække hvor budgettet var så utrolig stramt at der kun lige var til mad og selv en busbillet kunne vælte budgettet.

Den gang kunne tøj kun købes hvis det lå i en rodekasse og farve, stil og størrelse måtte komme sekundært. Siden da har jeg stadig haft svært ved at bruge mange penge på tøj, og måske bør jeg også nævne at det da heller ikke interesserer mig ret meget – altså faktisk mindre end lidt. Dog er jeg blevet bedre til det og får nu også købt det inden alt i klædeskabet har givet helt op 😉

Nå, men det var det med at forkæle sig selv – sådan rigtigt var hvad jeg kom fra. Efter de sidste 10 dage har humøret, energien og lysten været i bund. Og nu skal I høre ..

Manfreds ryg heler godt og den store udfordring i ugen har været at holde ham i ro. Han kan tilsyneladende intet mærke og passer derfor heller ikke på – hvilket vil sige at leg i sne, spring i sofaen, kunster der udløser godbidder alt sammen skal “forebygges” uden samtidig at blive skæld ud.. Samtidig har denne operation været en voldsom omgang, måske mest for menneskerne, men hård. Faktisk har Manfred nok efterhånden fået en form for mental hård hud når det gælder operationer og på sine kun 4 år har han været igennem mange hårde omgange:

• En operation i den bløde gane og en udvidelse af næsebor for at lette vejrtrækningen
• En operation på arvæv efter første operation da han næsten ikke kunne trække vejret
• En operation der fjernede 1 mandel da de første to operationer ikke havde hjulpet ham (det gjorde denne heldigvis!)
• En smertefuld rift i øjet der betød lede undersøgelser men heldigvis kunne fikses med øjendråber og smertestillende
• Allergikonstatering
  • 8 uger på en kost af kogt laks og kartofler (det var Manfred så utrolig glad for – hans far der hader fisk: not so much)
  • Blodprøver og barbering af siden til en priktest
• En operation i ryggen for en diskusprolaps ved halen

Alle indgrebene har været med udsigten til at “når bare dette er gjort har Manfred udsigt til mange gode år” og egentlig har det jo også hver gang resulteret i dette – altså for en periode. Men vi havde efter denne rygoperation talt om at nu skulle det være slut – ikke flere store ture for Manfred. Grænsen for hvornår det var “for ham eller os” var ved at være nået og når nu det lille dyr har så særlig en plads – skal han også behandles derefter. Men …

I søndags var kæresten ude at lufte Manfred (med den nu knap så bare rumpe) og som sædvanlig forelskede den lille hanhund i en hæk. Nu er Manfred en vægelsindet lille mops og han kan bruge uendelige tider på at beslutte om højre eller venstre ben skal have æren – for ikke at tale om hvor længe han beregner “højden” der skal nås. Det var da også denne “problematik” han oplevede denne aften, og i sin ubeslutsomhed fik han hovedet helt ind i hækken og et prik i øjet af en pind.

Manfred har fået ting i øjnene før, de er jo store og han er lidt klodset – og som regel er det ganske harmløst og han slipper med en lille forskrækkelse. Én gang før har han været uheldig – og hvor havde han ondt. Der måtte der 2 timers undersøgelser og behandling (selvfølgelig en lørdag aften) til hos dyrlægen inden han igen kunne have udsigt til at bevare de smukke øjne. Manfred havde fået en rift på hornhinden, det kunne ses ved en lille semi-gennemsigtig plet på øjet der også syntes at have en mat hinde og megen tåreproduktion. Den gang roste dyrlægen os for vores hurtige handlekraft da sådanne sår, ubehandlede, kan udvikle sig til sår der arbejder sig igennem øjet og kan danne “et hul” (!!!).

Men søndag aften kunne vi se den karakteristiske plet igen og bestemte os for at vi ikke turde vente til mandag – så 3000 kr. og et vagtbesøg senere havde vi fået en ny omgang øjendråber til Manfred og en kontroltid torsdag eftermiddag. Torsdag syntes jeg ikke der var sket en stor forbedring med øjet, men jeg tog ham fortrøstningsfuld med til kontroltiden hos øjenspecialisten. Da jeg kom ind i konsultationsrummet løfter jeg da også rutineret Manfred op på bordet og stikker ham en godbid for at bevare den gode stemning. Dyrlægen hiver pandelampen frem, slukker lyset og finder de grønne øjendråber frem der i øjet vil sætte sig i ujævnheder og dermed vise sårets omfang. Efter et splitsekund rejser han sig med svaret “Ja den vil ikke hele så det skal opereres”. Helt paf må jeg bede ham gentage og jeg kan mærke at tårerne helt ufrivilligt strømmer ned af kinderne. Den utroligt søde dr. Dyr finder hurtigt en kleenex og forklarer løs – hvad han sagde, kan jeg ikke huske. Alt i mit hoved fokuserede på at vi jo havde besluttet det skulle være slut nu, at han ikke skulle udsættes for mere og også at vores konti efter en udskrift på 25.000 til hans ryg og vagt ikke kunne hjælpe meget længere. Dyrlægen var dog god at tage den etiske snak med og han bekræftede mig i følelsen af uheld og at det ikke var et egoistisk projekt vi havde startet. Derudover kom han med en tilkendegivelse om at både han og mange andre var blevet utrolig glade for Manfred og at han var ked af det på vores vegne – derfor ville han tilbyde os at fikse øjet for at pris der undlod løn i beregningen og uanset komplikationer ville have et fastsat prisloft. Nå .. jeg var meget paf – og måtte ulykkelig ringe til kæresten så han kunne komme hjem.

Da vi blev samlet i hjemmet blev der egentlig ikke sagt så meget .. vi kiggede lidt på hinanden og på Manfred. Derefter fik vi hurtigt meldt ud til hinanden hvad vi tænkte og heldigvis tænkte vi det samme: hvorfor skulle Manfred sættes igennem en stor rygoperation for blot at skulle aflives en uge efter af et “prik i øjet”? Puha .. en sten faldt fra hjertet og beslutningen gav på alle planer ro i sind og samvittighed.

Så i fredags blev Manfred opereret i øjet også. For at skåne øjet under helingen har dyrlægen syet det tredje øjenlåg op foran øjet og han ser nu på alle måder sølle ud. Med bar bagdel, mutantøje og lejlighedsvist en krave ligner han altså noget der modstrider al natur og evolution. Det gode er at humøret er højt og om en uge kan øjenlåget tages ned igen og han er samtidig ovre “skånetiden” med ryggen så skovture og leg igen kan lade sig gøre.

Nå .. puh .. det var lige lidt tungt. Men egentlig startede jeg jo med en lykønskning til mig selv – for faktisk er der også sket noget godt jo! Da jeg fik arbejde fik jeg aldrig helt fejret min hurtige succes (ork der er også en lang historie til et andet indlæg) så egentlig besluttede jeg mig for at købe en gave til mig selv: en gave der kan bringe timers hygge og fornøjelse: en hæklebog! Til 300 kr. fik jeg en masse skønne opskrifter fra min favoritdesigner og jeg er allerede i gang med den søde snegl.!

Desuden kunne jeg i morges i første forsøg bestå min køreprøve og fik de smukkeste blomster i lykønskning fra kæresten der så hvor utilpas og nervøs jeg var i morges! Jeg er så stolt af at have fået mit kørekort og det føles som en stor bedrift. I morgen er der spilleaften med veninder og i det hele taget synes jeg at lysere tider ser ud til at være på vej … SkønT!