En snegl på vej’n er tegn på regn – denne fister, snegler sig dog ikke så hurtigt rundt. Denne søde snegl har nemlig netop forladt nålen og jeg må sige jeg er vild med den – de udtryksfulde øjne gør bare hele forskellen!
Derudover må jeg sige jeg blev overrasket over størrelsen på det endelige resultat – bamsen er omkring 20 cm høj og 20 cm lang – altså en rigtig god krammestørrelse.
Bamsen( der er endnu én fra FreshStitches) er hæklet med garnet Drops Paris og med en nål 3,5 for at holde en god tæthed i garnet J Opskriften er nem lavet, den kræver dog at man hele tiden er opmærksom og der er utroligt få runder der er éns – til forskel fra fx uglen hvor kroppen let kan laves uden den store opmærksomhed J
Påskeferien stod på mange måder i bloggens tegn, jeg fik købt et nyt bord til at fotografere på, nyt baggrundsmateriale og vores overdækkede altan blev endnu en gang udsat for en ommøblering således den nu kan rumme alt mit hobbygrej. Desuden står der lige nu et væld af krydderurter og blomsterløg i læ for frosten og skyder sine første spirer – måske der lige skulle tages lidt fotos? Derudover var mit helbred, efter en penicillinkur, endelig ovenpå efter næsten 2 måneder og Fitnesscenteret bød på både 2 timers “påskehare-bikefit” og step – så blev grundlaget lagt for at det skulle indfinde sig i min hverdag igen.
På arbejdet sker der bare mange ting og jeg har måttet understrege for mig selv, at slå koldt vand i blodet inden jeg drager for mange negative konklusioner. I arbejdet med børnene synes jeg faktisk at jeg oplever rigtig mange spændende udfordringer og jeg får gjort mig mange tanker, overvejelser og ideer når jeg observerer børnene og særligt de børn der har en særlig udfordring … jeg oplever også en leder der egentlig i udpræget grad bakker op om de tiltag jeg fremlægger.. udfordringen er at få mine kolleger med .. her kan jeg godt fornemme at de er vant til at særligt 2 er beslutningstagerne og at “venindeskabet” danner grundlaget for beslutnings-hierarkiet … det gør det enormt svært at gå i dialog med kollegerne omkring et dilemma og at belyse de forskellige vinkler synes umuligt. Det har den forgangne tid fyldt mine tanker meget og gør det da også stadigt, jeg har dog besluttet at jeg må gå ind i dialogerne og forsøge at indtage “deres” vinkel og ikke mindst: ikke drage konklusioner i mit hoved men i stedet spørge mig frem til hvad de tænker.
Nå, puha det var lige lidt af det tunge. I morgen skal mit nyerhvervede kørekort luftes for første gang når min morfar har inviteret hele familien til 75 års fødselsdag – hvis bare jeg er halvt så frisk som mine bedsteforældre når jeg når den alder, vil jeg være et lykkeligt menneske. Tænk sig min morfar går ugentligt til kroket, gymnastik foruden et deltidsarbejde med at levere ting for en butik og passe hus/have/børnebørn og rejse/campere ..Tænk sig at kunne være så heldig.
