Sund ærtesuppe med persillerod 1

IMG_7337

 

En grøn lækkerbisken der bør prøves af alle! Normalt er jeg .. skeptisk .. hvad angår suppe og jeg sidder ofte efter måltidet og er en smule uforløst i mæthed og følelsen af at tygge/spise. Så dette er faktisk første hjemmelavede suppe for mig – og er inspireret fra de institutioner jeg har smagt det i.

IMG_7308

Efter at have fået det serveret i utallige udgaver og institutioner er det nemlig blevet til en godt, grønt kærlighedsforhold der også skulle tages med hjem. Jeg var lidt i tvivl om hvilke ingredienser der reelt skulle i – og en grøn suppe som denne kan da også trække en masse hvide grøntsager, men den måtte jo også gerne smage af ærter.

IMG_7312

Derfor faldt valget på persillerødderne – og det blev altså til et dejligt resultat. Suppen har en cremet smag af ærter og en sød eftersmag af persillerod. Det må være sund for liv, sjæl og immunforsvar at spise sådan en smuk sund suppe og efter denne oplevelse er jeg blevet lidt mere modig på at kaste mig ud i flydende kost 😉 Denne suppe er HYPER-sund! Den er fyldt med vitaminer og når nu kæresten og jeg tager en periode på Madlog er den perfekt idet den kun indeholder 30 kcal pr. 100 g.!- der kan altså spises ubegrænsede mængder! Udfordringen er så at der jo altså gerne måtte være lidt brød til – meeen det skal der nu altså også være plads til når nu suppen er så sund!

IMG_7328

Kæresten (der havde samme oplevelse af suppe) endte også med at blive omvendt og spise lystigt – og med den portion jeg fik lavet var der til 2 dage. Normalt ville jeg holde mig til en naturlig fløde i maden, uden tilsætningsstoffer og andet – men når nu kalorierne tastes i regnskab for tiden måtte det argument vinde og jeg fik testet den nye Milda 4% til madlavning og det var altså ganske fint J

IMG_7339

Til den lækre suppe brugte jeg (4 pers.):

  • 350 g. persillerod
  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 500 g frosne ærter
  • 30 g smør
  • 1,5 ltr. Vand
  • 2 terninger grøntsagsbouillon
  • 1 brik Milda 4% til madlavning
  • Salt/hvid peber

Skræl og rens grøntsagerne. Snit løg og hvidløg fint, persillerødderne skæres i stave. Varm en stor gryde op og steg løg og hvidløg i smørret til de er glasklare, de må ikke tage farve. Hæld persillerødderne ved og steg dem med uden det tager farve. Hæld vand, Milda, bouillon og persille ved og bring det i kog – lad det simre 30 min under låg eller indtil persillerødderne er godt møre. Hæld ærterne ved og lad suppen simre 10 minutter inden en stavblender skaber den smukke grønne farve. Lad den grønne suppe simre videre 5 minutter mens den smages til – servér den rygende varm.

Vi nød brødet med et lækkert, lækkert madflutes – mere om det i et andet indlæg!

IMG_7330

I dag var kæresten og jeg forbi et par bilforhandlere for at snuse. Det føltes meget underligt, og nærmest akavet – for det første fordi jeg ikke har stået sådan et sted før og ved hvad “man gør”, for det andet fordi det er uvant og lidt usikkert at begive sig ud i at tale med en bilsælger, for det tredje fordi vi begge ved utrolig lidt om biler og derfor er nervøse for at træffe dårlige beslutninger og for det fjerde fordi det føles som en meget stor beslutning og beløbets størrelse kræver vigtige overvejelser.

IMG_7333

Egentlig skal vi jo ikke have en vanvittig dyr bil .. men det er lidt en jungle om vi bør spare sammen og vente eller det er lige så fint med finansiering .. lige nu fik vi blot kigget på et par biler og set på hvilke modeller der egentlig tiltalte os sådan i “value for money”. Lige nu er al realisme dog lige aflyst: Manfreds hospitalsregning løb op i ca 30.000 og vi har endnu ikke fået behandlet det hos forsikringsselskabet så det er svært at regne med. Derudover opdagede jeg i fredags at nogle kinesere har formået at bruge min Paypal-konto til at stjæle 2000 kr. fra min bankkonto og sagen er nu under behandling hos dem – virkelig frustrerende jeg må undvære mine penge på ubestemt tid af den grund..

Og siden kæresten har ansøgt om 3 ugers summer-school i Kina – må bilen ikke lige blokere det i hvert fald J Nå, efter en aktiv weekend skal resten af aftenen bruges med dynen på sofaen J

IMG_7332

Print Friendly

One comment on “Sund ærtesuppe med persillerod

  1. Pingback: Hot tomatsuppe med kødboller

Fantastisk med en kommentar!