Lykkesmedens Powerpot

IMG_7978

 

.. Eller i hvert fald en grydelaps fortolkning af den. Dette er nemlig en skøn og sund ret med masser af grøntsager, god kylling og et spark der kan give sved på panden. Opskriften kom dumpende i min indbakke og er fra Sæson for god smag – et fantastisk sted!

IMG_7969

Sæson for god smag er drevet af gartneribruget i Danmark og søger egentlig blot at inspirere og hjælpe til at vi får mere grønt og mere sæsonbetonet mad – selvfølgelig helst fra danske gartnere 😉 Men initiativet er jeg begejstret for og jeg kan kun anbefale opskriftsindekset (måske bør jeg lige nævne at indlægget ikke er sponsoreret J ).

IMG_7971

Den smukke titel på retten kommer af kogebogen den er udlånt fra: “Gartnerinden og Lykkesmeden” – en livsstilsbog til kvinder og en bog der absolut godt må ende på mit natbord en dag J

IMG_7974

Så selvom jeg egentlig har ændret opskriften utrolig meget, valgte jeg alligevel ikke at ændre rettens titel – for hvor tit laver man lige sådan eventyrlig mad? – ikke tit nok!

IMG_7975

Retten rækker ret langt, og i skrivende stund sidder jeg og læder mig over det – det betyder nemlig nem og lækker mad på den tid det tager at varme den op – mums! Retten kan nydes med ris, pasta, bulgur eller hvad hjertet begærer – og en klat frisk creme fraiche på toppen kan også tænde julelyset i øjnene på nogle 😉

IMG_7985

Til den eventyrlige ret brugte jeg (4 pers.):

  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 500 g hakket kyllingekød
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 laurbærblad
  • 2 ds. Hakket tomat
  • 1 dl vand
  • 1 spsk brun farin
  • 1 frisk rød chili
  • 1 ds. Kikærter
  • 4 store gulerødder
  • 200 g savoykål
  • Salt/peber
  • olie

IMG_7993

Hak chili, løg og hvidløg fint. Skær gulerødderne i små tern og snit kålen i fine strimler. Kikærterne hældes i en sigte og skylles grundigt.

Svits løg og hvidløg i i en stor gryde til de er glasklare. Hæld kyllingen ved og brun kødet under omrøring. Hæld hakkede tomater, vand, chili, kikærter, farin, laurbær og spidskommen i gryden og lad det simre under låg i 10 minutter – i mens kan pasta/ris forberedes og sættes over.

IMG_7990

Fisk laurbærbladet op og hæld gulerødder og kål i gryden. Retten bringes i kog igen og simrer endnu 10 minutter under låg. Til sidst smages retten til med salt og peber inden den serveres skoldhed J

Min version er ikke den stærkeste, jeg er nemlig ikke god til mad der kradser for meget – skal det være stærkere så hæld kerner og mellemvægge på chilien med i gryden – eller tilsæt endnu en frisk chili!

Alt i alt er jeg nu ganske tilfreds med maden – der da også fik skaffet nogle kikærter fra fryseren af vejen!

IMG_7977

I går skete der noget fantastisk, faktisk så skønt at jeg knap kan hænge sammen efter arbejde i dag – hovedet og kroppen er træt efter en Kr. Himmelfartsferie der måske blev lidt for fyldt med sjove ting. I går blev jeg bilejer – for første gang i mit liv. Ih, jeg tror ikke helt på det endnu og jeg tog mig selv i at stå med et stort smil på da jeg fik fat på bilnøglen i min jakke – jo den er god nok.

IMG_0220

I mange år har vi talt om og drømt om bil – måske 6-7 år? Men det har aldrig givet mening at blive bilejere: jeg har ikke haft kørekort, vi har ikke haft økonomien til det og vi har ikke haft et stort nok behov. Nu kom vi endelig frem til at det skulle være og jeg var både stolt, nervøs, glad og meget andet da vi kunne køre den hjem. Nu skal jeg have opbygget en masse erfaring med kæresten som coach så jeg kan blive dygtigere i trafikken – lad mig være ærlig og sige jeg endnu ikke er blevet bedste venner med 1. gear … Samtidig havde min kørelærer en smart bil der altid fortalte mig hvilket gear jeg skulle skifte til og hvornår – hvilket betyder jeg aldrig rigtig fik opbygget en fornemmelse af det – og den skal jeg have mere af J Planen er at blive glad for og god til at køre alene når kæresten drager til Kina om 1,5 måned – mon ikke det fint skal gå, heldigvis er jeg rigtig glad for at køre J

IMG_7914

Det første vi gjorde da bilen var købt, var at køre forbi svigermor med en buket blomster, nu det var mors dag J Derefter gik turen til stranden med Manfred og ih hvor han nød det – jeg kan allerede blive helt glad i maven over muligheden for at lufte ham i en sval skov på en varm sommerdag. Om en måned kan jeg fejre 10 års kæresteri med ham den skønne, og mon ikke bilen også kan være praktisk når det skal fejres en smule?

IMG_7941

Èt at de kommende indlæg bliver flere snapshots fra strandturen og en lille turguide 🙂 Derudover mangler jeg helt at vise årets planter frem og holde en lille status – kulden til trods 🙂 – mange dejlige fotos på vej 🙂

Print Friendly, PDF & Email

1 kommentar

Fantastisk med en kommentar!