I lørdags parkerede kæresten og jeg Manfred hos naboen og vendte den lille blå bil mod Ree Park. Anledningen var noget særligt, faktisk meget særlig: vi kunne fejre 10 års parforhold. Trods vores relative unge alder har vi delt livet og hverdagen sammen et helt årti – vores år på ungdomsuddannelser, vores første hjem på 30 kvm inklusiv kæledyr, vores 2. hjem vi delte med to dejlige hunde og deres søde ejer, vores første rejse, da vi begge fik første job, da vi rykkede fra Vejle til Aarhus, dannelsen på den videregående uddannelse, vores små dyr .. Jo et helt årti har budt på så mange uforudsigelige og dejlige ting J Og vigtigst af alt: det allerførste kys og alle de der er fulgt lige siden.
Nå men dagen skulle være afslappet og bære præg af samvær. Planen er at finde en rejse til efteråret men siden kæresten om 14 dage drager til Kina med B&O i 3 uger – så var lysten egentlig mest til noget stille og roligt. Derfor skulle bilen nu til Ree Park hvor ingen af os havde været før og trods metrologernes trusler om skybrud holdte vejret fantastisk – dog måtte aftengrill blive til indendørs hygge i stedet – med dynerne på sofaen og en god film var det dog meget mere hyggeligt end hvad der kunne planlægges J
I Ree Park endte vi, meget ulig os, at gå lidt ustruktureret rundt – præget af både impulser, den planlagte safaritur og fodringer vi gerne ville se. Det viste sig så at fodringstiderne i folderen slet ikke var korrekte og det betød altså noget skuffelse og forvirring – for ikke at sige ømme fødder for parken er stor!
Jeg synes ellers rigtig godt om parken, den har en skarp profil der skinner tydeligt igennem: fordelen ved placeringen ude på landet betyder nemlig at dyrene har den plads og de anlæg der skal til for at de trives – og det er en rar mavefornemmelse at få når man ser dyrene. De store anlæg betyder at dyrene ikke altid lige er nemme, hvis mulige, at få øje på – men det betyder jo ikke at man ingen dyr ser og når man så ser dem: ser man dem være så nær naturlig adfærd som mulig.
Parken var gennemført og aktuelt i gang med at bygge “grønne toiletter” rundt i parken, lige som al service og servietter var i miljøvenligt genbrugsmateriale – man fornemmede helt klart en miljø- og dyre-politisk profil: det indgyder en god fornemmelse der også gør oplevelsen det bedre.
Vi startede på abeøerne hvor dyrene går frit – og tæt på! Jeg må sige jeg synes det var en skøn oplevelse for det væltede med små unger og det gav fest og farver i græsset og træerne. Inde ved aberne stod dyrepasser Tove med en vandpistol og administrerede den offentlige ro og orden, det forhindrede dog ikke lemurer og dødningehovedaberne i at lave lidt ballade 😉 Inde hos lemurerne gik også et sødt “lille” ægtepar – et par afrikanske skildpadder, et dyr jeg nok aldrig helt kommer til at forstå men søde var de nu da de gik og græssede J
Hos bjørnene kom vi 5 minutter for sent til fodringen (øv – husk at bruge hjemmesidens fodringstider og ikke deres folder!) men nåede at se bjørnene hygge sig med resterne inden de søgte skygge. Enkelte fisk blev stadig nydt og ude i søen havde dyrepasserne smidt frugt der motiverede til en lille svømmetur.
Vi kom også forbi præriehundene – dvs. alle sov og kun en enkelt stod vagt ovenfor hulerne, men vi blev observeret meget nøje! Åh jeg synes de er SÅ skønne!
I klappefolden mødte vi asiatiske minigrise, vi kunne i hvert fald høre dem snorke inde i stalden da vi gik ind i folden. Da én af grisene hørte os komme rejste den sig, gik 2 ½ meter ud af stalden og med det samme jeg rørte den på ryggen smed den sig på siden og løftede benet som en hund – behøver jeg understrege mit store behov for at blive minigris-ejer i løbet af mit liv?
Maden var lige hvad vi orkede: junkfood. Faktisk var det helt okay; bollen til burgeren var grov og der var tænkt i salat – men det var nu altså stadig junk, god junk 😉
Savanneturen var faktisk ikke så fantastisk som håbet – guiden var lidt kedelig og jeg havde håbet han kunne fortælle mere om dyrene vi så. Det var dog meget interessant at se særlig næsehornet (ham der røg i pressen da han blev sur på en zebra) der ved sit blotte blik kunne gøre strudsene helt febrilske og i trav.
Girafferne var nu smukke og særligt én af hannerne stod rigtigt og poserede for kameraet. Turen sluttede med Europa-savannen og her så jeg min første elg! Han tog det dog mere roligt end mig og lå og boblede – så jeg må altså i skandinavisk dyrepark næste gang og se mere til dem!
Andre grise vi så: penseløresvin, gud de var fine!
WWF inviterede på et løveshow der skulle få flere medlemmer i børneklubben og oplyse om de farer løverne er udsat for .. rigtig fint tiltag, jeg havde det dog lidt trælst med at deres show skulle være inde i løveanlæget for det betød at løverne først så dagslys kl. 14 – måske ikke så meget velfærd for dem.
Men da løverne endelig kom ud, kom de ud til at stort hesteben der hang i 3 meters højde og det var nu bare rigtig spændende at se anstrengelserne for løverne i at hoppe op og flå kød af – og lige sådan se den store han Aslan kæmpe for sin ret til at spise først med 4 unger i flokken.
Vi sluttede af med at håndfodre og klappe lamaerne lidt, endnu et dyr jeg må eje inden jeg dør – god de er så grimme de er søde!
Alt i alt en dejlig dag, en smuk tur langs kysten hjemad – masser af hygge, romantik og samvær, hvem kan ønske sig mere.
Uhh, Ree Park står på vores to-do liste for 2013. Nu glæder jeg mig endnu mere 🙂
Hej Maj-Britt, jeg kan kun varmt anbefale det – vi havde en dejlig dag og skal bestemt derud igen!
[…] Læs mere og se flere fotos HER […]