Ovnbagt ørred m. dilddressing

IMG_9122

Jeg var så utrolig heldig at få en friskfanget ørred tilbudt, bare sådan lige … og det kunne jeg ikke modstå. Tilbuddet indbefattede også at fisken var renset .. og selvom jeg som barn oparbejde god teknik i at rense skrubber kunne jeg egentlig godt mærke det var en værdsat service (man bliver sart af at bo i byen, kan man få et genopfriskningskursus i landliv?)

IMG_9097

IMG_9099

Jeg har ingen erfaring med ørred og derfor tænkte jeg at retten skulle lade fisken komme til sin ret – et rundhåndet drys timian ville ikke gøre mig meget klogere på smagen af ørred med andre ord. Sjovt nok endte den med at minde rigtig meget om laks – men det er bestemt heller ikke en dårlig ting!

IMG_9108

IMG_9118

Ørred er der sæson for i juni, juli og august så det kan sagtens nåes endnu! Typisk er det også ørred der kan fanges i diverse put n’ takes – men om der kan fiskes efter ørred hele året der, aner jeg ikke.

IMG_9125

Til dette skønne måltid brugte jeg (2-3 pers.):

  • 1 ørred på ca. 1 kg
  • 100 g blødt smør
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bdt. Persille
  • 1 øko. Citron
  • 500 g kartofler
  • 1 spsk. olie
  • 250 g cremefraiche 18 %
  • 1 bdt. dild
  • Ca. 1½ tsk. sukker
  • Salt/peber
  • 1 agurk

IMG_9126

Tænd ovnen på 225 grader. Vask kartoflerne grundigt og skær dem i både. Vend kartoflerne i et fad med salt, peber og olie inden de stilles i den kolde ovn (der er ved at varme op). Sørg for at fisken er godt renset og skyllet, jeg foretrækker at klippe finner og halen men det er ikke nødvendigt. Hak persille og hvidløg fint og rør det sammen med smørret. Fordel smørret inde i fisken. Skær den ene ½-del af citronen i skiver og fordel dem indeni og ovenpå fisken. Pak fisken grundigt ind i stanniol, læg pakken i et ildfast fad og smid det i ovnen når den varm. Giv retten ca. 30 minutter, men hold øje med kartoflerne.

IMG_9130

Imens laves dippen: rør cremefraiche med ca. 4 dråber citronsaft (fra resten af øko-citronen), sukker, salt og peber. Klip dilden fint og rør den i dressingen – stil den på køl til servering. Agurken skæres i stave.

IMG_9140

Når fisken er færdig åbnes pakken og smørret kan hældes fra (eller bruges som smørsauce til kartoflerne) og fisken gives et snit ned langs ryggen. Skindet glider let af og med en kniv kan kødet løftes ubesværet fra benene.

Server den varme fisk med ekstra dild, de sprøde kartofler, agurkestave og dilddressing – smagen af sommer!

IMG_9144

Dette var mit første bekendtskab med regnbuefisken, og måske var ideen ikke sådan prangende men jeg laver nu oftest simple retter og det passer mit temperament godt. Da jeg tidligere i dag duftede kokken i børnehaven stege fisk måtte jeg dog lige forbi til en hurtig “ørred-konsultation” (skønt jobprivilegie ikke?) og der blev der sat lidt krydderier på ørredideerne – jeg er ikke færdig med denne fisk.

IMG_9133

Det er fredag aften og tilstået: jeg flyder på sofaen med benene oppe og indtil nu har hovedet været begravet i en ny serie sammen med kæresten. Efter en uge med en masse glade børn, en masse børn der skulle genfinde sig i hverdagen og et personale der egentlig har det på samme måde er hovedet helt træt. Der sker en masse sociale rokeringer når de ældste er rejst i skole, og det er spændende at følge og indgå i. Det betyder dog også at min fredag aften må foregå vandret, og lige nu: i total stilhed.

IMG_9127

Der skal kobles ud, kobles fra og lades op til at weekenden kan fylde en masse energi på tanken. I morgen skal vi have en ekstra hund i pleje og jeg elsker hyggen ved det, så der planlægges en hundestrandtur når ejeren har shoppet lidt 😉 Og selvfølgelig er der god mad på planen J Jeg håber din fredag aften er/var lige som den skal være – om du har behov for at koble ud til høj musik og dans, hjemlig hygge på sofaen eller noget helt tredje.

IMG_9131

Print Friendly, PDF & Email

8 kommentarer

Leave a Reply to Sanne Cancel reply