Indiske Kyllinge-koftas

IMG_9417

Krydrede små sager med fyldig, krydret smag og et lille spark. Faktisk er disse små kødboller også rigtig sunde, især med det tilbehør jeg valgte at servere til. Modsat mine almindelige kyllingefrikadeller (som jeg gude-elsker!) indeholder disse intet mel eller anden stivelse. Til gengæld får de en lettere struktur der kræver en mere forsigtig hånd under stegningen.

IMG_9408

Dette er min første ret i det indiske køkken. Jeg har holdt mig tilbage da mange af krydderierne er forekommet mig meget fremmed og særligt indisk mad synes jeg bærer præg af mange smage vi ikke har udforsket herhjemme. Det indiske køkken er ikke som sådan stærkt, men bruger flere og stærkere krydderier end fx det nordiske.

IMG_9412

Med krydderier som bukkehorn, garam masala og asafoetida har det forekommet mig som for fremmede blandinger. Efterhånden har jeg dog ved hjælp af gode oplevelser med ingefær og spidskommen nærmet mig regionen og nu skulle det altså være.

IMG_9420

Jeg har efterhånden en hel liste over indiske retter der skal prøves og denne røg ved en tilfældighed forrest i køen en dag der skulle laves mad der kunne række i flere dage.

IMG_9431

Jeg kom i samråd med kæresten frem til at disse sager var krydrede, en lille smule stærke og samtidig en smule sødlige eller milde om man vil. Det indiske køkken blev godkendt, vellidt og det betragtes nu som åbent herhjemme – så nu skal listen forkortes på den gode måde! Opskriften her er stadig til den billigere side, sådan ingrediens-mæssigt og er inspireret af en opskrift hos Familie Journalen.

IMG_9438

Jeg lavede en stor portion, så hvis ikke der skal være til både rester og fryser kan den let halveres (5-6 pers.):

  • 900 g hakket kyllingekød
  • 2 dl græsk yoghurt 2 %
  • 1 bdt. Frisk, hakket mynte
  • 1 revet løg
  • 1½ spsk. garam masala
  • 3 spsk. friskrevet ingefær
  • 1½ spsk. karry
  • 1 spsk. gurkemeje
  • Salt/peber
  • Olie/smør til stegning

IMG_9415

Rør alle ingredienserne grundigt sammen så farsen er ensartet. Lad farsen trække 10-20 minutter på køl. Brug en spiseske til at forme ovale kødboller og steg dem ved middelhøj varme 4-5 minutter på hver side. Brug evt. en lun ovn til at holde dem varme mens resten steges.

IMG_9432

Jeg valgte at servere let og relativt neutralt tilbehør, for jeg var jo usikker på styrken i de små fætre. Styrken var ganske venlig ved mine sarte smagsløg og opskriften kan sagtens tilføres frisk chili hvis du er til mælk under aftensmaden 😉 Jeg fandt det vildt lækkert med en almindelig, grov tzatziki og en nem salat med cremefraiche-dressing. Jeg elsker at finde nye måde at anvende kyllingefars på og denne ret er bestemt en rigtig god måde!

IMG_9435

 

I går kunne jeg for første gang i flere måneder gå en eftermiddagstur med Manfred i regnvejr, og igen i dag. Efter en lang periode med høj sol og lav vind var det nu forfriskende med et vejrskifte, jeg havde helt glemt hvor hyggeligt det kan være at vandre rundt i regnen. Samtidig er det nu nemmere at trave en lang tur, Manfred kan bedre holde til temperaturerne nu og man er ikke tvunget til at tilrettelægge turen efter hvor der er skygge – men mere efter hvor det er spændende at gå. På arbejde kan jeg mærke jeg skal på den anden side af en medium-stor arbejdspukkel i forbindelse med mit stop, og det er selvfølgelig tilfredsstillende hvor gang jeg får sat et flueben men jeg ser nu mest frem til at være på den anden side, hvor jeg blot kan nyde samværet med børnene den sidste tid.

IMG_9415

Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!