Perleotto med frisk tomat og basilikum

IMG_9807

Et festfyrværkeri for smagsløgene, en fyldig ret der mætter godt og samtidig en relativ sund aftensmad uden store anstrengelser eller store udgifter. Tilstået har jeg aldrig smagt risotto, lige som jeg heller ikke har prøvet at lave det – det har bare aldrig lige fristet mig nok, men da jeg modtog endnu en levering tomater fra svigermekanikken måtte der ske lidt nyt.

IMG_9787

 

IMG_9788

Efter denne ret er jeg dog helt klar på at prøve med ris, og tænker at der måske skal tilføjes nogle svampe … jo det kunne være godt! Som det måske ses lærte jeg en enkelt ting under tilberedningen: tålmodighed! I min iver for at spise og undgå det brændte på, fik jeg ikke kogt væden tilstrækkeligt ind og derfor ses det på tallerknen. Det var dog ikke nogen ulempe, da der så var lidt ekstra sauce til kyllingen, men teknisk set er det jo ikke meningen.

IMG_9793

 

IMG_9797

Til denne virkelig lækre ret brugte jeg (2 pers.):

  • 2 kyllingefilet
  • 2 spsk. olie
  • 15 g smør
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 300 g perlespelt
  • 2 dl hvidvin
  • 1 ltr. Vand
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 1 terning fjerkræbouillon
  • 500 g tomater
  • 50 g revet parmesan
  • 1 potte basilikum
  • Salt/peber

IMG_9798

Tænd ovnen på 200 grader, krydr kyllingen med salt og peber inden de lægges i et ovnfast fad. Stil fadet i ovnen når den er varm og steg til gennemstegt, ca. 30-40 minutter.

IMG_9799

Hak løget i tern og steg det glasklart i olie/smør på en stor pande. Pres hvidløget i blandingen og lad det stege med et øjeblik. Tilsæt perlespelten og lad det stege under omrøring til de bliver lidt mørkere i den gule farve, ca. 3-4 minutter. Hæld hvidvinen på panden og lad det simre til det er fordampet. Tilsæt de 2 bouillonterninger og hæld vandet ved. Panden bringes til at simre i ca. 20 minutter til det er kogt godt ind – jo mere det koger ind, desto mere skal det passes og røres i.

IMG_9809

Imens snittes tomaterne i tern og basilikum hakkes. Når væden er kogt godt ind, vendes tomater og parmesanost i ottoen og den simrer videre 3-7 minutter til tomaterner er faldet let sammen. Smag ottoen til med salt og peber inden den før servering vendes med frisk basilikum.

Servér perleottoen med kyllingen – og måske et glas hvidvin nu hvor der er taget hul på den 😉

IMG_9810

Der er taget hul på mine sidste 14 dage i børnehaven, og jeg nyder det i små glimt og har også erkendt at jeg må tage arbejde med hjem for at nå det hele i tilstrækkelig tid og kvalitet. Forældre kommer med deres lykønksninger men også ærgelser over min exit og selvom det jo altid er rart at føle sig værdsat, så er det simpelthen hårdt at tage afsked med det hus, der med alt hvad det indebærer, har føltes som et “arbejds-hjem” eller “second home” om man vil. I korte øjeblikke kan jeg godt blive nervøs for om jeg nu vil passe til og trives godt det nye sted, man ved jo altid hvad man har.

IMG_9817

I dag modtog jeg så min nye arbejdsplan, og det er helt pinligt: men jeg forstod den ikke! .. Den er fyldt med bogstavskoder og mange andre forvirrende detaljer. Heldigvis forstår jeg dog min første arbejdsuge og den 4 sider lange liste over ting jeg skal introduceres for – og det blev langt om længe konkret. Jeg glæder mig til alle de nye ting, glæder mig til at lære nyt og få ny viden – men jeg tror ikke helt jeg kan glæde mig så meget før jeg har afsluttet min tid i børnehaven og sluppet sørgmodigheden over det.

IMG_9815

En ting bliver dog virkelig lækkert: der bliver bedre blogtid! J selvom timetallet stiger så skifter arbejdstiderne, og det betyder fx at jeg i vinterhalvåret vil have langt mere fritid i den sparsomme tid der er solskin og med introduktionen af periodisk weekendarbejde vil min fritid blive helt anderledes. Tænk, det bliver bare en helt ny hverdag der skal køres ind .. spændende J

IMG_9809

Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!