Strikkeopskrift: Halsrør med diagonal rib 5

IMG_0809

Og en grundig begynder-introduktion til diagrammer. Jeg har nemlig selv anvendt dette projekt til at få styr på det med at forstå de sk*de skemaer .. Nej hvor har det drillet! Nu begik jeg også den store fejl at forelske mig i en opskrift jeg stødte på et sted, uden at tænke i at der jo også an være opskriftsfejl – så inden det overhovedet slog mig at opskriften kunne have skylden, havde jeg fået mavesår over projektet og gemt det langt væk. Men hvor det irriterede mig!

Så fik jeg købt en ny vinterfrakke og pludselig passede min halsring ikke længere og så begyndte en ny søgen efter en diagramopskrift der kunne lykkedes. Jeg faldt over denne sag hos Søhesten og forelskede mig både i det færdige look men også sandsynligheden for at dette ville lykkedes. Opskriften er simpelt vekslen mellem retmasker, vrangmasker og er du i tvivl kan jeg anbefale ‘På Pinden’ hvor der er super gode guides til at slå masker op, strikke ret, strikke vrang og en masse andet.

IMG_0820

Jeg brugte ca. 6 nøgler Nepal Mix mellemgrå men mængden af garn afhænger af den ønskede længde, min blev ca. 50 cm og den er lækker – for den kan trækkes op på hovedet når vejret viser sig fra den fjendtlige side, men den kunne også sagtens være længere uden at man skal strække hals.

Jeg valgte Nepal pga. den varme sammensætning af uld og alpaca – og jeg synes det er lækkert. Er du bekymret for om det bliver for kradsbørstigt så drag ned til den lokale garnpusher og mærk grundigt efter – med lidt bomuld i sammensætning vil halsringen være blødere og mere temperaturregulerende. Har du fundet en billig variant er det også fint, så længe det blot passer til pindene i opskriften.

IMG_0813

Opskriften kan laves på både rundpind og strømpepinde – jeg brugte sidstnævnte da det lige var hvad jeg havde. Er du i tvivl om hvordan du slår op på de 4 pinde (5. er til at strikke maskerne over på) så er der en god guide her.

IMG_0819

Opskrift på halsrør med diagonal rib:

  • Ca. 6 ngl. Drops Nepal
  • Rundpind (40 el. 60 cm lang) eller strømpepind: str. 5
  • Stitchmarker/sikkerhedsnål

Brug stitchmarker/sikekrhedsnål til at markér hver ny rundes begyndelse – sæt den i første strikkede maske så du altid har et overblik over hvor du er i mønsteret. Og bare rolig – når du har kørt diagrammet igennem 1 gang har du det allerede i fingerspidserne.

Slå 144 masker op på rundpinden, bruger du strømpepinde er det 36 masker pr. pind. Strik 2 runder retmasker inden mønstret starter – se diagrammet. Fortsæt med diagrammet til halsringen har den ønskede længde. Slut af med 2 runder retmasker inden der lukkes af.

.

IMG_0817

Yderligere forklaring:

Diagrammet ovenfor gentages gennem hele værket. Man starter fra venstre (fordi man jo strikker den vej) ved hver runde. Egentlig består mønstret af kombinationen: 2 ret, 2 vrang og de bliver blot forskudt for at opnå den diagonale rib.

1. runde + 2. runde: 2 vrang, 2 ret, 2 vrang, 2 ret , 2 vrang 2 ret osv. Fortsæt med 2 vrang og 2 ret runden ud.

3. runde + 4. runde: 1 ret, 2 vrang, 1 ret, 1 ret, 2 vrang, 1 ret, 1 ret, osv. Fortsæt med 2 vrang og 2 ret runden ud.

5. runde + 6. runde: 2 ret, 2 vrang, 2 ret, 2 vrang osv. Fortsæt med 2 vrang og 2 ret runden ud.

7. runde + 8. runde: 1 vrang, 2 ret, 1 vrang, 1 vrang, 2 ret, 1 vrang, 1 vrang osv. Fortsæt med 2 vrang og 2 ret runden ud.

.IMG_0815

Billedet nedenfor viser hvordan diagrammet, når det gentages, danner en helhed med diagonal effekt.

Hvis du er i tvivl om hvordan du lukker af, kan du finde en fin fotoguide her.

 

IMG_0810

Print Friendly

5 thoughts on “Strikkeopskrift: Halsrør med diagonal rib

  1. Svar Nanna dec 20, 2013 17:10

    Hvor er det fint! Har lige købt 5 nøgler lækker Nepal og ledte efter en opskrift – perfekt :-) Kan det snoes flere gange om halsen?

    • Svar Sanne dec 20, 2013 22:19

      Hej Nanna, så har du fundet dig et lækkert projekt til juleferiens stille stunder – godt du kan bruge den! Halsrøret kan ikke snoes om halsen, men jeg tænker at du fint kunne fordoble antallet af masker for at opnå denne mulighed. Hvis blot du fordobler burde mønstret stadig kunne laves uden problemer. Men så kan det godt være dine 5 nøgler er i underkanten :)

  2. Pingback: Den helt store fremvisningstråd af håndarbejdsting for voksne - Side 75

  3. Svar Vivi jul 27, 2014 08:11

    Tak for opskrift, noget at glæde sig til at lave til vinter. Jeg har opslået den på min pinterest opslags tavle. Vivi

  4. Svar Sylvia Hansen sep 28, 2014 20:57

    Hej..
    Er nybegynder så spørger lige lidt dumt:-)
    7. runde + 8. runde: 1 vrang, 2 ret, 1 vrang, 1 vrang, 2 ret, 1 vrang, 1 vrang osv. Fortsæt med 2 vrang og 2 ret runden ud
    Bliver lidt forvirret når der står osv, fortsæt 2 vr – 2 ret.
    Strikker man omg med 1vr, 2r, 1 vr omgang rundt på rundpinde, og hvornår skal man så over til, 2vr 2 ret?
    Mvh….
    Fedt halsrør, skal lære det :-)

Fantastisk med en kommentar!