Supersnack: Soyamandler 1

IMG_1102

Mandlernes fedme og knas er skønne med salt og umami, og er samtidig fyldt med en masse sunde ting som fx en masse E-vitamin der styrker immunforsvaret og så er mandler også rigtig godt for blodtryk og hjerte. Men hvad så med smagen?

IMG_1077

Den er forrygende! Jeg har lavet denne portion, der sammen med en skål saltmandler, udgør nytårets snacks. Jeg har en antagelse om at de er lækre at smage på det meste af aftenen og sammen med en kold øl, et godt glas vin eller måske en tør champagne – husk at gemme den søde til kransekagen :smile: Disse er en lækker variant til mine ellers elskede saltmandler.

IMG_1105

Disse labre bidder lavede jeg hurtigt:

  • 4 dl mandler
  • 4 spsk. soya

Varm en pande op til middelhøj varme og hæld både mandler og soya på. Rør konstant i mandlerne ind til soyasaucen er fordampet og panden tør. Fordel mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle helt af. Opbevar mandlerne i en mørk og lufttæt beholder – hvis de når så langt!

IMG_1089

Nytårsaften skal i år være ny ting: pyjamasparty. Herhjemme er der ikke faste traditioner og vi har efterhånden fejret det nye år på mange måder: gæster til store menuer og festivitas, storbyrejse og i år vil vi tosomheden. Jeg glæder mig, og har glædet mig længe til aftenen. Og efter en jul med mange arbejdsdage ser jeg frem til en aften med stemningsmusik, kortspil, pyjamas og kærestetid.

IMG_1102

Maden er også simplificeret lidt, eller dvs. jeg har udliciteret mange beslutninger og opgaver til manden i huset – og har indtaget rollen som rådgiver (måske også lidt supervisor 😳 ). Da jeg slutter en 10 timers arbejdsdag kl 16.30 har kæresten taget teten og besluttet mange af tingene på menuen og menuens omfang – mit eneste krav fra oksemørbrad 😎

Så herhjemme er nytårsmenuen følgende:

  • Forret/dronningemad
    • Klassisk bruschetta: ciabattabrød med hvidløgsolie, hakket tomatmix, frisk mozzarella og basilikum
  • Hovedret
    • Langtidsstegt, rosa oksemørbrad med pommes anna, rødvinssauce, bønnebuketter og en god rødvin
  • Dessert
    • Crepes Suzette med masser af appelsinsauce og vaniljeis
  • Snacks
    • Friskbagt kransekage fra et hjælpsomt vennepar
    • Saltmandler og soyamandler
    • Lidt chokolade og søde bobler

Og næsten endnu bedre: rester dagen efter 😉

IMG_1095

Her til aften er mandlerne ordnet, pandekagerne fixet, pommes anna forbagt og bønnerne kogte. Så bliver det ikke nemmere.

Jeg håber du kommer ind i det nye år som du kunne ønske dig det, og så glæder jeg mig til at tage hul på endnu et år her på bloggen – jeg er sikker på det bliver alletiders.

IMG_1090

Print Friendly

One comment on “Supersnack: Soyamandler

  1. Svar m. petersen apr 4, 2014 07:26

    Nu har jeg prøvet denne opskrift to gange. ½ portion. Har gjort lige som der står, også hvad angår opbevaringen. Mine mandler bliver dog klistret efterhånden som de står ???

Fantastisk med en kommentar!