Glaserede rodfrugter med hasselnødder

IMG_1372

En ny måde at nyde sæsonens rødder på. Rodfrugterne tilføres både lidt sødt, lidt surt og hasselnødderne giver en smule fedme og knas. Tilberedningen kræver måske en smule mere arbejde (men altså ikke meget) i forhold til den traditionelle tur i ovnen, til gengæld er dette en væsentlig hurtigere tilberedning – og kræver ikke mere arbejde end fx at snitte en salat.

IMG_1350

I denne opskrift kommer mål og mængder sig ikke så nøje, så længe der er rodfrugter nok til at mætte de spisende og mulighed for at glasere hele molevitten. Jeg lavede ikke mindre end 2,7 kg rodfrugter, således havde jeg nemlig rester til mere end 1 madpakke og nem aftensmad dagen efter. Jeg stegte rodfrugterne ½ portion af gangen, så alle rødderne blev glaseret – derfor fremgår opskriften på glaseringen således.IMG_1352

Jeg tog den nemme løsning og købte færdigblandede poser med rodfrugter og var heldig at finde både gule beder, flere farver gulerødder, pastinak og meget andet lækkert – det eneste jeg syntes at mangle var de skønne jordskokker.IMG_1356

Til dette lækre vintertilbehør brugte jeg (5-6 pers.):

  • 2, 7 blandede og skrællede rodfrugter
  • 1½ spsk. olivenolie
  • 1½ dl vand
  • Glasering (opskriften bør halveres og rødderne glaseres over 2 omgange)
    • 50 g smør
    • 2 spsk. flydende honning
    • 2 spsk. balsamico
    • Salt/peber
  • 100 g ristede hasselnødder
  • 1 bdt. Bredbladet persille

IMG_1363

Start med at skrælle og rense alle rodfrugter. Skær rodfrugterne i mundrette stykker. Varm en stor gryde op og sautér rodfrugterne i olien, under omrøring til de bliver let skinnende i overfladen (ca. 2 min). Hæld vandet ved og giv et drys salt + peber. Lad rodfrugterne simre under låg til de er møre, ca. 8-10 minutter. Hvis du er i tvivl kan du tjekke med en stegegaffel, de skal være møre men have et fast bid.

IMG_1379

Hæld vandet fra og tag gryden af blusset og stil en stor stegepande på i stedet. Glasér rodfrugterne af 2 omgange, og overdæk dem med folie eller stil dem i en lun ovn indtil de serveres: Smelt smørret på panden, tilsæt balsamico og honning. Lad massen boble lidt op og steg rodfrugterne ved middelhøj varme, under omrøring i 3-4 minutter.IMG_1372

Inden servering drysses rodfrugterne med nødder og grofthakket persille – det er en delikatesse der kun kan anbefales!IMG_1371

Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!