AMO Macarons 2

IMG_0771

Et meget mislykket forsøg i mit køkken. Oftest består bloggen herinde jo af ting der lykkedes og sjældent har man vel en trang til at udstille når det fejler – selvom det i virkeligheden kunne ridse glansbilledet lidt og vise lidt menneskelighed. For ting mislykkedes og er fejlbare, det er måden hvorpå man lærer. Disse 2 æsker er et eksempel på dette – udover jeg ikke formåede at konkludere hvad fejlen bestod i. Jeg har selv forsøgt mig med macarons for lang tid siden (og det gik ganske godt) og jeg må ærligt sige jeg altid vil foretrække de hjemmebagte der har et renere indhold af ingredienser. Men AMO er vel også til de dage hvor tiden er knap, kolonialbeholdningen i bund og energien ligeså? Under alle omstændigheder kunne jeg bestemt godt se dem som en nødløsning … tænkte jeg.

IMG_0772

Selve macaron-dejen bestod i en pose der skulle piskes med 50 grader varmt vand. Jeg fandt et termometer frem og fik målt vandets temperatur inden håndmikseren overtog arbejdet i 4 minutter  som foreskrevet– jeg stod tilbage med en skål pulvervand. Blandingen havde simpelthen ikke legeret og jeg måtte konstatere at det ikke kunne puttes på en bageplade uden at svømme væk .. ud med det. Nå .. men jeg havde jo lige bestemt at jeg hurtigt kunne lave dem og tage dem med til en komsammen, så jeg hev den næste pakke frem. Denne gang tempererede jeg vandet lidt varmere end præcis 50 grader, i troen på at det måtte kunne gøre det. Det hjalp stort set ikke – dejen var blevet en smule tykkere men ikke meget og slet ikke som det bør. Jeg blev usikker på om jeg var for kritisk, om de på mystisk vis kunne virke alligevel, så jeg prøvede at kreere en bageplade der fik en tur i ovnen efter lidt trækketid på køkkenbordet. Men nej, det ville ingenting. Det hele kunne kasseres og vi tog afsted uden søde sager.

IMG_0776

Jeg føler mig overbevist om at tempereringen af vandet var den kiksede faktor – men jeg har svært ved at regne ud om det er fordi den kræver en præcisering helt ned til 1 grads forskel. Under alle omstændigheder vil min mangel på succes betyde at jeg ikke vil benytte mig af denne nødløsning. Jeg blev selvfølgelig nød til at undersøge om fejlen blot var min arbejdsmetode men jeg jeg fandt én der havde brugt samme metode til begge pakker – og oplevet at den ene bare ikke ville af uforklarlige årsager. Derudover fandt jeg også én der havde fået sammen lufthullede og porøse kikseform ud af dejen …

IMG_0773

 

Jeg kan slet ikke se mig selv købe disse. Selv i en “nødsituation” synes jeg man kan bikse noget sammen der for det første smager bedre og for det andet er til at stole på.

 

 

OBS: Jeg har modtaget dette produkt gratis fra producent/PR-bureau til anmeldelse på bloggen. Denne anmeldelse er 100 % min ærlige mening. Jeg har ikke accepteret nogen betaling for anmeldelsen og har ikke givet lovning på en positiv anmeldelse.

Print Friendly

2 thoughts on “AMO Macarons

  1. Svar Elisabeth feb 17, 2014 17:30

    Du har ikke kommet for meget vand i?
    Jeg kom 5 dl. i – og der skal jo kun ½ cl.
    50 ml. er ikke ret meget.
    Grunden til, at jeg spørger er, at mit så nøjagtigt ligesådan ud, men det skyldtes altså, at jeg havde fået 10 x for meget vand i.
    😀

  2. Svar Emma maj 4, 2014 17:10

    Jeg har lige fået dem lavet :- )
    De blev så fine og hævede som de skulle:-)
    Og de smagte pragtfulde :-)
    Har i set at det skulle være 50 grader varmt vand, måske er det det er har gjort udslaget :-(

Skriv et svar til Elisabeth Annuller svar