I weekenden bestemte jeg mig for at øve mig videre i hækleuniverset der indtil videre kun har bestået af en kurv i sejlgarn og et tæppe til Anton. Og det kølige vejrskifte fik mig hurtigt sporet ind på hjemmesutter – så kunne jeg også øve mig i rundhækling til næste projekt: en vinter hue og fluesvampe til at pynte julegaver med.
Opskriften er inspireret af bogen “Hækl – på den fede måde” men jeg lavede selv nogle ændringer. Garnet er almindelig strømpegarn fra den lokale købmand. Jeg brugte knap 100 gr. til trods for jeg hæklede med dobbelt tråd.
Hæklefastheden er ikke så vigtig, bare man måler med målebånd eller selv trækker den over egen fod for at vurdere længden. Jeg brugte nålstørrelse 5.
Tip: basismasker kan googles, eller bøger som Sys Fredens “Hækleskole” kan erhverves/lånes nemt som opslagsværk.
Opskriften:
Hækl 51 lm og vend med 1 lm (50 m på rk). Vend med en lm på hver omgang hele arbejdet igennem. Hækl 15.cm. (Tip: hvis du ønsker “riller” i hælstykket kan du vælge kun at hækle i den øverste del af maskerne)
Hækl på næste række 7 km og derefter 36 fm som du samler i en ring med en km.
herefter hækler du rundt i de m, til arbejdet passer ( her kan det være individuelt, men prøv den på eller mål efter. Det skal gå ca til storetåens start)
Hejsa. Det var lige en opskrift som denne jeg ledte efter. Mange mange tak!
Har du prøvet at filte dem?