De første røde bushtomater og smukke ananaskirsebær

 Lige inden smutturen til Juelsminde – kunne planterne producere de første røde tomater, og der er masser på vej. I disse solrige dage skåner jeg dem dog for den direkte sol – det er de taknemmelige for, og vandingen er også vigtig men dog overskuelig.

 Ananaskirsebærplanterne er ved at være stor – knap 2 meter og må nu snart acceptere livet som gulvplante i stedet for solpladsen på havebordet. Til gengæld vælter det frem med blomster og bær – og det er lidt sjovt at følge med og lære lidt undervejs om denne smukke plante. Målet er at sikre egne frø til næste års haveprojekt.

 Den bredbladede persille har vundet mit hjerte: den har en langt mere smag end kruspersillen – laaangt mere. Dvs den rækker længere .. derudover er den smuk og nem at arbejde med, jo jeg tror ikke jeg kan gå tilbage.

 Buketdild er snart i blomst – i en højde af kun 15-20 cm – altså noget nemmere at styre end den almindelige dild der hurtigt vil gå i stok for mig – og lige pludselig er over 1 m i højden ..

I dag skal det udnyttes at vi har bil: der skal besøges pluk-selv gårde i søhøjlandet … kæresten drømmer om ærter i sækkevis i mens jeg fantaserer om især hindbær .. mmm … hindbær ..

Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!