En lille hæklet lomme

Til min nye ven. Ser I jeg har de sidste år hadet min gamle telefon meget intenst – den slags skal nemlig bare virke og i det sekund der er driftsproblemer er jeg næsten ved at få en blodprop. Jo teknik er jeg utrolig utålmodig med, men jeg er dog også utrolig nærig og vægelsindet når apparaterne så skal skiftes ud – sæt nu jeg kommer til at hade den nye også?

Ikke desto mindre er jeg smaskforelsket i min nye telefon. Og faktisk er jeg så glad for den at jeg gerne vil holde den pæn – derfor var det jo oplagt lige at improvisere en lille lomme. Lommen passer helt præcis til telefonen (sidder pænt til uden at stramme), jeg fik øvet mig i at hækle knaphuller, jeg fik improviseret en knap og bedst af alt – telefonen er beskyttet. Jeg var lidt bekymret for om den kunne få det varmt derinde, men det har indtil videre ubegrundet.

Derudover vil jeg lige vise hvad jeg fandt sidste gang jeg var på stranden, og til stor morskab for kæresten altså lige måtte have med hjem. Disse små velbevarede krabber var bare så smukke. Skallen helt velbevaret og i den smukke farve – og endda øjne der stadig sad. Lidt skørt syntes jeg altså de var så fine at jeg tog et par eksemplarer med hjem. Anton kunne dog sagtens lugte det interessante herved, så han brugte et par timer på at sørge for de nu var helt døde 🙂

Nu går turen ned i byen til de sædvanlige små shops – søstrene grene, panduro osv. lidt feriehygge 🙂

Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!