Foodfestival vol. 2 – shopping!


Jeg kender mig selv. Første gang jeg går forbi en stand er jeg betaget, nysgerrig og fascineret – men nærig og går altid videre. Når jeg så er hjemme kommer alle ærgelserne, jeg husker nu lige alle de produkter jeg forelskede mig i og ih hvor min nærighed så irriterer mig. Derfor tog jeg denne gang højde for “mig selv” og valgte, at købe en weekendbillet ned til festivalen. Det betød at jeg i går kunne nyde, være nysgerrig og næring for derefter at gøre nogle overvejelser natten over inden jeg kunne vende tilbage: målrettet mod bestemte produkter der skulle med hjem og målrettet mod stande hvor nysgerrigheden endnu ikke var stillet. At enkelte produkter så var udsolgt ærger mig stadig, men trods alt mindre end normalt 😉

Og jeg fik da også nogle helt andre oplevelser i dag, hvor jeg drog alene derned og ikke viste hensyn til andre end mig selv. Jeg fik bl.a. at vide jeg havde nogle særlige smagsløg (?!) af en forsker ved Aarhus Universitet, og et par spidse albuer af enkelte mennesker der havde opgivet kømentaliteten .. Altså nogle oplevelser bedre end andre. 
Allerførst lidt om oplevelserne i dag. Jeg stødte nemlig på en bod der havde smagsprøver på æblemost, og styrede selvfølgelig straks derover. det viste sig at være en stand for Aarhus Universitets fødevareforskning. de havde mulighed for at man kunne teste sine smagsløg og lugtesans. De første rør var mundsprays, hvor  der skulle gættes. De 2 første var lidt svære: den ene sukkervand (sødt) og den anden saltvand (salt). Den næste fik hele mit ansigt til at snøre sammen; den var bare über-bitter. Den sidste var faktisk svær at smage derefter, men ikke så svær at gætte (surt). Den søde kvinde i standen lyste helt op i ansigtet og konstaterede; “Du har utroligt bittersensitive smagsløg, du har det svært med fx kål ikke?”
favoritten var nr. 2 fra ventre – en most jeg skal have opstøvet
 .. og det måtte jeg jo erkende. Hun kunne så fortælle at de fleste faktisk næsten ikke kan smage denne spray – svært at forstå når man stadig er snørret sammen i mundtøjet. Rigtig nok kom der lige straks et ægtepar og et venindepar til standen og startede med at smage på disse sprays og ingen af dem kunne overhovedet smage og slet ikke gætte bittersprayen .. en spøjs oplevelse der lige sætter lidt eftertænksomhed igang. Duftene kunne jeg slet ikke placere – jeg var endnu præget af det bitre. Til gengæld gjorde det smagen af de forskellige moste interessant – det blev pludselig tydeligt at definere forskellene i smagen. En oplevelse der gjorde indtryk!
Herefter gik turen videre forbi naturmælks lækre stand, desværre kun med oste og ikke andre produkter, til konkurrencen i kokketeltet – en nordisk konkurrence. Peter Kjær stod så fint og kommenterede i mens mennesker i hvidt tøj løb stærkt, koordineret og koncentreret rundt bag ham – fascinerende.
 Ude ved os dødelige var der stillet et flot bord (faktisk én af indretningerne der blev solgt på foodexpo – og lige præcis den jeg forelskede mig i og tog et par billeder af) med et præfabrikeret eksemplar af retterne, virkelig god idé og sikken madæstetik .. (se øverste billede også).
Jeg ville give min højre arm for det smukke bord, og fulgte maden med måtte der gerne ryge en fod med også 😉 I følge Peter Kjær skulle retterne have få dogmer; de skulle gerne have et nordisk islæt og de skulle indeholde ost: Kokkene havde selv være i Odders lækre, økologiske have og plukke bl.a. krydderurter.
Chokoladefabrikken måtte jeg genbesøge af flere årsager. For det første var den søde tand lige i humør til et gensyn med Valrhona chokolade – verdens ypperste. Derudover var jeg nysgerrig på deres chokoladeprodukter. 
Deres chokolatier var også dygtig til at fortælle om det særlige ved denne chokoladekvalitet og om hans overvejelser når han kombinerede kakaoprocenter med smagtilsætninger som fx marcipan, nødder osv. Derudover havde han en frisk kakaofrugt med (den brune) og et par atrapper (de farvede), han kunne fortælle at der faktisk ikke i Danmark er nogen der selv forarbejder frugterne, og ligeledes er der utrolig få der investerer i det dyre Valrhona. 
Så blev jeg da så glæd for de 4 (!) forskellige smagsprøver hver fik, at jeg måtte have en plade med hjem. Og efter at have smagt det, må jeg besøge dem igen .. uf!
I Danish Crowns “simreværksted” var kokkene i fuld sving med at oplære folk i at tilberede lækre simregryder, her var det et grundkursus i at stege kød – man tror man har styr på det, indtil en kok begynder at fortælle i detaljer om materialevalg af pande, kogepladetype, antal gram af fedtstof der vil hænge ved kødet osv. – interessant!
Inden jeg gik hjem måtte jeg lige kigge til de små flæstestege igen, ih de var nuttede – og en succes for bybørnene og deres forældre.

Derhjemme var det tid til at tømme de tunge tasker og poser og se hvad det havde bedrevet sig til .. og det var slet ikke så lidt.
dagens store, tunge høst

chokoladen med 3 slags tørrede bær: hindbær, jordbær og solbær
en himmelsk symfoni!

Soy4you et køderstatningsprodukt med næringsindhold og samvittighed helt i top

hovedet er lagt i blød med opskrifter der kunne anvendes. Eneste forskel på poserne er for øvrigt
 en anelse karamel for at give farve. Men farven kan også betyde noget for smagsoplevelsen.

Rødbedehummus der vandt mit hjerte første dag  og må kunne efterlignes nemt  🙂

Fløjlsfod (ligeledes en svamp jeg forelskede mig i på foodexpo) eller enoki. Den dyrkes i savsmuld og dem de havde med i dag, dyrkede de i nærmest store flasker (med store åbning).

Store Porto Bello.

Nøgenbygmel blandet med spelt for bedre bageevne. Smagsprøverne på denne brød var formidable!

et smukt romanesco og et lilla blomkål der var billigt til salg, frisk og økologisk –
hvem kan gå forbi det?

Øko-iceberg til 5 kr måtte også i posen.

Vel hjemme, blev der kreeret en æggemad “deluxe” og et par ugler blev gjort færdige 🙂 
Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!