En vild steg: Nakkesteg i rødvin

IMG_6992

Faktisk kræver denne fabelagtige ret en hel flaske rødvin! Og egentlig 2, for den burde nydes med et glas “on the side”. Nakkestegen er blevet forkælet med krydderurter og kærlighed og resultatet bliver en lækker, mør steg med en skøn sauce der alt sammen giver en smag af vildt – takket være en smule ribs og tyttebær.

IMG_6980

 

Fryseren herhjemme er fyldt til randen, faktisk helt proppet med kød og grønt – hvilket jo er en velsignelse for madkontoen, vægten på indkøbsposerne og inspirationen. Det var da også midt i et forsøg på at skabe overblik i skuffen af blikket fangede 2 store nakkestege uden planer.

IMG_6982

Nu kan jeg ikke understrege min kærlighed til pulled pork nok, og én af stegene har da også fået det stempel, hvilket efterlod denne labre sag til et nyt og spændende projekt.

IMG_6984

 

Sådan en nakkesteg har tydelige fedtmarmoreringer og ingen tvivl om at det bidrager til kødets saftige konsistens og gode smag – men det kan for mig også bliver for meget og dermed ødelægge min nydelse af et godt stykke kød. Derfor er sådanne fedtmarmorerede stege også perfekte til de lange tilberedninger – fedtet forhindrer kødet i at tørre ud J

IMG_6986

Og når nu vinteren ikke vil slippe sit tag er en “steg med sovs” en fabelagtig måde at få varmen på! Det var for øvrigt kæresten der stødte på denne opskrift, den er som sædvanlig tilpasset, justeret og ændret.

IMG_6987

Jeg har for øvrigt ladet mig fortælle at man bør overveje sin brug af “dårlig” vin i maden – dvs. helt billig og usmagelig vin – da maden jo altså kun kan blive så god som de ingredienser den indeholder og særligt vin kan have stor forskel i måden den påvirker smagen i en ret. Overvej derfor at bruge en vin du allerede ved, smager godt J

OBS: denne opskrift strækker sig over 2 dage.

IMG_6988

Til en stor middag (4-5 pers.) brugte jeg:

Den vilde steg

  • 1,2 kg nakkesteg
  • 1 fl. Rødvin (jeg brugte en Australsk Shiraz merlot (har lige “opdaget” australsk rødvin, hvor er det dog skønt!)
  • 2 gulerødder
  • 2 løg
  • 3 tørrede enebær (2 hele, 1 knust)
  • 3 kviste frisk timian
  • 3 stængler frisk persille
  • 1 tørret laurbærblad
  • 100 g røget bacon
  • 2 dl piskefløde
  • Maizena
  • 3 spsk. ribsgele
  • 2-3 dråber kulør
  • Salt/peber
  • 25 g smør

Waldorfsalat

  • 200 g stenfri vindruer (normalt grønne men jeg har nu en kærlighed til de mørke)
  • 2 æbler (normalt Granny Smith, men jeg foretrækker Pink Lady)
  • 100 g valnødder
  • 4 stængler bladselleri
  • 2,5 dl cremefraiche
  • 2 tsk. sukker
  • ¼ tsk. salt

Tilbehør

  • Kartofler
  • Tyttebærmarmelade

IMG_7004

Dag 1: snit løg og gulerødder i tern. I en stor skål blandes løg, gulerødder, timian, persille, laurbær, enebær og rødvin. Læg stegen i skålen og lad den så vidt muligt være dækket helt af marinaden – ellers må den vendes et par gange undervejs. Dæk skålen til og lad det marinere et køligt sted.

IMG_6996

Dag 2:

Skær den røgede bacon i grove tern og steg dem gyldne en stor gryde. Fisk bacon op og lad det køle på fedtsugende papir. Tag stegen op ad marinaden og dup den tør (fin lilla farve ikke?), brun smørret i gryden og brun nu stegen godt på alle sider med salt og peber. Hæld al marinaden i gryden med 1 dl fløde og bring den i kog. Lad stegen simre under låg 2½-3 timer, i mens kan der tilberedes kartofler og waldorffsalat. Kartoflerne vaskes, duppes tørre og vendes i olie, salt og peber inden de smides i en forvarmet ovn på 225 grader.

IMG_7005

Waldorffsalat: halvér vindruerne, skær bladselleri i tynde skiver og tilsæt æbler efter det er udkernet og finthakket. Rør cremefraiche med sukker og salt og hæld det i salaten inden æblet tager farve. Hak valnødderne groft og vend dem i salaten. Waldorfsalaten kan fint stå i køleskabet og vente på servering. (faktisk gjorde det sig også fantastisk som en eftermiddagssnack i madpakken).

Tag låget af gryden med stegen og lad den simre endnu 15 min. Fisk stegen op og pak den grundigt ind i stanniol og viskestykker – lad den trække på køkkenbordet. Hæld grydens indhold gennem en si og gem nu kun rødvinen. Hæld rødvinen tilbage i gryden med det sidste fløde og smag den til med ribsgele, salt og peber inden den jævnes med en smule maizena og gives lidt kulør. Pak stegen ud og skær den ud.

IMG_6989

Servér kødet med de ovnstegte kartofler, det sprøde bacon, den lækre rødvins-vildtsauce, den sprøde waldorfsalat, tyttebærmarmelade og et godt glas rødvin – så bliver det ikke bedre!

IMG_6997

Print Friendly, PDF & Email

4 kommentarer

  1. Jeg er ligeglad med, at kl. ikke en gang er 08.00 – sådan en tallerken ville jeg gerne spise lige nu 😀

    Mht. vinen er det i højere grad den billige (og ikke nødvendigvis dårlige) vin, man skal bruge – eller rettere det er den simple madvin og ikke den dyre Bourgogne, man skal hælde i retten, for de fine nuancer ved vinen forsvinder som regel af at blive kogt i flere timer. Men vinen skal selvfølgelig være drikkelig i første omgang – især fordi man så lige kan nyde et glas, mens man kokkerer 😉

    • Uha det er altså også anbefalelsesværdig mad! forestiller mig også en kalvesteg ville være lækker heri! og tak for tippet vinen – det skal huskes! ..nogen mad-vin du kan anbefale som en efterhånden garvet vinkender?

  2. Du rammer faktisk mit ømme punkt mht. vin, for det er meget få gange, jeg har serveret vin sammen med svinekød. Sidste år købte jeg faktisk et par rødvine, som ville passe godt sammen med grillet svinekød, men så blev sommeren så elendig, at jeg aldrig fik grillet svinekød – endsige drukket vinen. Kan være jeg skal gøre noget ved dette, når sommeren engang kommer 😉

Fantastisk med en kommentar!