Snickerskage

IMG_7131

En syndig kage der med de salte peanuts, den cremede chokoladeganache og den søde karamel minder mest om et stykke konfekt – eller et delikat stykke slik. I påsken var jeg nemlig til “spille-aften” med nogle sjove piger – og her må jeg sige at “gæt og grimasser” vandt mit hjerte – og jeg havde kagetjansen, den bedste man kan få ikke?

IMG_7100

Sagen var dog den at der var nogle ingredienser der ikke smagte alle og pludselig kunne jeg næsten kun komme i tanke om opskrifter jeg ikke kunne lave. Efter et par hovedbrud kom jeg dog i tanke om denne sag – og jeg var altså nød til at prøve en kage med saltede peanuts og chokolade – det var bare for spændende.

IMG_7107

Kagen er en kompakt sag der kan nydes på mange måder, men dog altid kun i mindre stykker. Kagen smager dejligt ved stuetemperatur og chokoladen bliver ekstra cremet og karamellen ekstra blød. Kagen kan også nydes køleskabskold hvor både karamellen og chokoladen bidrager til lidt mere bid og knas i kagen.

IMG_7112

En sidste mulighed er en frossen kage – en kagefortolkning af snickersisen om man vil – og her kan den efter 5-10 min. på køkkenbordet nydes med en kugle vaniljeis til dessert.

IMG_7113

Kagen kan holde sig 3 mdr. i fryseren og 3 dage i køleskabet, men bare rolig – den er væk meget hurtigere end det 😉 Kagen er nem at lave og den kan tage mange retninger – fx kan karamel og chokolade udelades – så har man de skønneste små søde/salt peanutcakes til en let haps, en overraskelse i madpakken eller til picnic. Kagen er dog så lækker at den fortjener at blive prøvet helt af inden da!

IMG_7121

Til en lille bradepande (½ størrelse af ovnens egen bradepande) brugte jeg:

Kagebunden:

  • 200 g blødt smør
  • 4 dl sukker
  • 3 æg
  • 4 dl hvedemel
  • 1 ½ tsk. bagepulver
  • 3 spsk. cremet peanutbutter (køb altid økologisk!)
  • 250 g saltede peanuts

Karameltopping:

  • 1 ½ dl fløde
  • 1 ½ dl sirup
  • 3 spsk. Kakao
  • 3 dl sukker
  • 75 g smør
  • 1 stang vanilje – marven.

Chokoladeganache:

  • 250 g mørk chokolade (jeg brugte 55 % for at det ikke blev for “stærkt”)
  • ½ dl piskefløde
  • 25 g smør

 

IMG_7123

Start med at tænde ovnen på 200 grader. Pisk de bløde smør med sukkeret til det er luftigt. Tilsæt æggene, ét af gangen og pisk grundigt mellem hvert. Bagefter piskes peanutbutteret i dejen. Bland de tørre ingredienser og rør det dejen. Beklæd bradepanden med bagepapir og hæld dejen i, drys peanuts over og tryk dem med flad hånd en smule ned i dejen. Bag kagen i 20-25 minutter, den skal kun liiiiige være gennembagt (tjek evt. med strikkepinden).

IMG_7122

Så snart kagen er sat i ovnen skal karamellen laves. Hæld alle ingredienserne i en gryde, rør gerne et par gange undervejs. Lad det simre 8-15 minutter til det er tyknet – er du i tvivl så stil en tallerken i køleskabet og læg derpå en smule karamel: så kan du se tykkelsen når det køler ned.

IMG_7135

Når kagen er ude af ovnen skal den køle 10 minutter inden den prikkes i toppen med en gaffel og karamellen hældes over. Stil kagen køligt, den skal være helt kold før chokoladen kan komme på. Til slut grovhakkes chokoladen og blandes med de andre ingredienser i en skål. Stil skålen i microovnen 1 minut og rør grundigt til hele chokoladen er smeltet. Hæld ganachen over den kolde kage og lad den stivne minimum en time før servering.

IMG_7142

Skær kagen ud i små tern inden servering.

 

Min karamel kunne godt have tålt at koge en smule mere ind og næste gang vil jeg forsøge mig med en smule mindre kakao også – men der bliver helt sikkert en næste gang! Kagen (konfekten) er bestemt en oplevelse værd og alle den blev serveret for, nød den – men hvem kan ikke lide snickers?

IMG_7125

Print Friendly, PDF & Email

3 kommentarer

  1. Det er altid skægt med spilaften, især Tegn & Gæt elsker jeg – og hvor ser kagen god ud, er helt tosset med sneakerskage!

    – Anne

    • Hej Anne!

      Jamen “Tegn og Gæt” kan bestemt bidrage til mange sjove stunder i godt selskab! og kagen var god … uha .. farlig god 😉

  2. Lækker lækker kage.har bagt den flere gange.min kæreste har haft kagen med til bestyrelsesmøde i flyveklubben. De var helt vild med den.☺?

Leave a Reply to A+K Cancel reply