I dag skulle der nydes endnu et kapitel i vores “tøm fryseren”-projekt. Derfor stod menuen på en stor og saftig svinekam, der bestemt ikke blev mindre saftig af en stegetid på 6 timer.
For første gang lagde jeg denne gang en laurbærblad ved stegen som så oftest anbefalet, jeg endte dog med at tage den fra igen efter et par timer – duften var ikke lige mig – jeg fortrækker stegen i helt simpel udgave.
Steges størrelse er ikke så vigtig når det drejer sig om langtidsstegning, men vores var på ca 1600 g. Rids sværen grundigt efter – skær helt ned til du kan se kødet. sæt stegen i en bradepande (læg den lige ved hjælp af sammenkrøllet staniol) og hæld 1/2 ltr vand over stegen.
Stegen gnides grundigt, rundhåndet, med groft salt – sørg for at komme grundigt ned mellem sværene. Stegen sættes midt i ovnen ved 100 grader og ca en gang i timen overhældes den med lidt af væden.
en halv times tid inden spisetid, skrues ovnen op på 250 grader – overhældes med væde og et lille drys ekstra salt. Skulle sværene ikke blive sprøde, kan det samme gentages igen – men med grillfunktion på ovnen, så popper sværene op som flæskesvær.
[…] også igennem årene måttet servere en flæskesteg eller to med bløde svær hist og her. Normalt langtidssteger jeg mine flæskestege og fredag kunne jeg da også servere en svinekam der havde nydt hele 7 timer i ovnen og dermed var […]
Du har glemt at angive tiden! Hvor lang tid gir du stegen på de 1600 gr?
Hej Sanne, jeg giver den ca. 6- 7 timer ved 125 grader og så 20 minutter ved 225 grader. Jeg kan anbefale dig at bruge denne metode når du starter – så får du de dejligste svær 🙂
ville nok passe på med over 100 gr. Ved langtids rygning plejer at man at sige max 200 fahrenheit = 93gr.
Jeg skal stege ekstra svær ved siden af, hvornår skal det ind i ovnen