Grov gulerodspizza med kartoffel, mozzarella og frisk basilikum

Pizzadej er egentlig ikke mit speciale, eller dvs. jeg har endnu ikke fundet opskriften på den perfekte pizza. Men pizza kan jo være virkelig lækker med en fyldig, tyk bund og det samme med en tynd, sprød sag. Gemalen foretrækker dog de helt tynde pizzaer, så jeg kastede mig ud i en improviseret grov version.

Opskriften er næsten uden hvedemel, men en smule skal der dog helst i for at bevare en smule af hvedens bageevne – omvendt gør det ikke noget, at hæveevnen er en smule begrænset. Det er jo mildest talt irriterende at bruge en masse tid på papirtyndt, udrullet dej – for derefter at se det hæve op til tykkelsen af et ringbind.
Til 2 bradepander, tynd og sprød pizza brugte jeg:

  • 50 g gær
  • 2,5 dl lunkent vand
  • 2,5 spsk olivenolie
  • 1 stor, fintrevet gulerod
  • 1 tsk groft salt
  • 200 g durummel
  • 100 g grahamsmel
  • 75 g hvedemel
Dejen indeholder masser af durum, en melsort der altså udfolder sig bedst ved masser af æltning. Start med at opløse gær i det lunkne vand. Tilsæt olie, gulerod og en smule af melet inden salt røres med. Nu æltes melet med håndmikser eller køkkenmaskine grundigt ind i dejen. Dejen æltes til den virker elastisk og vil slippe skålen en anelse – ca. 10 minutter.

Dejen skal nu hæve lunt og tildækket i 20 minutter. I mens tændes ovnen på 225 grader og bagepladen varmes op derinde.
Dejen slås ned, deles i to og rulles tyndt ud på bagepapir. Nu er de klar til fyldet, jeg brugte til 2 bradepander:
  • 1 brik tomat passata (fra føtex)
  • 2 kyllingefiletter 
  • 250 g frisk mozzarella i skiver
  • 1 stor, skrællet bagekartoffel i papirtyndeskiver
  • 1 rødløg i ringe
  • 1 bdt frisk basilikum
  • brændenældesalt
  • 1/2 iceberg
Kyllingen blev kogt, skåret i tern og brunet let med en smule kryddersalt og derefter blev det hele lagt på. Pizzaen blev trukket på den varme bageplade ved bagepapiret og bagt sprød i ovnen.

Den varme pizza blev serveret med grofthakket iceberg, der lige gav den bitre bid der passede perfekt til denne lækre sag. Bunden blev sprød, luftig og kompakt på samme tid – bestemt ikke sidste gang vi skal have denne pizza – mums!

Næste køkkenudfoldelse bliver at kreere en sød bid til svigerinden der har været så godhjertet af være sitter på søndag. Både Manfred og Anton er temmelig forkælede og har da også fået et par primadonna-nykker – så som overbeskyttende ejer har man jo lyst til at skrive en “brugsvejledning” af de tunge … puh det bliver hårdt at få børn 😉

Print Friendly

Fantastisk med en kommentar!