Ungarsk Paprikakylling

IMG_8007

En krydret ret med masser af smag! Den er simpelt lavet og indeholder ingredienser der formentlig allerede er hjemme – bestemt en ret der kan redde en travl hverdag! Det er da også en god grund til at holde øje med opskrifterne fra Hjemmet – de er oftest vældig økonomiske J

IMG_7999

Til denne fabelagtige ret brugte jeg (2 pers.):

  • 2 store kyllingefilet
  • 3 spsk. Hvedemel
  • 1 spsk. Paprika
  • 1 spsk. Olie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 dl bouillon
  • 1½ spsk. Tomatpuré (jeg bruger Beauvais, den er mild i smagen)
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 tsk. Maizena
  • Frisk rosmarin
  • Salt/Peber

IMG_8002

Skær kyllingen i strimler, snit løg og hvidløg fint. Bland mel med 2 tsk. Paprika, salt og peber og vend kødet grundigt heri. På en varm pande steges det panerede kylling og det lægges til side. Steg løg og hvidløg ved middelvarme til det har taget let farve inden bouillon og tomatpuré tilsættes.

IMG_8005

Bring panden i kog, tilsæt kødet og lad det simre 10 minutter. Rør cremefraiche med 1 tsk. paprika og maizena og rør i det i retten. Varm retten igennem under omrøring, men lad det ikke koge. Smag retten til med salt/peber og nyd den med ris og frisk rosmarin/persille – MUMS!

IMG_8017

Tænk sig om 2 dage er maj slut, og på kalenderen er det officielt sommer! Jeg brugte mit forår i et job som støttepædagog i en børnehave. Jeg er ved at finde mit fodfæste som færdiguddannet pædagog og jeg har allerede fået en masse ny viden, praktisk erfaring og på sigt giver det point på rygraden og CV’et. Jeg har fået bekræftet med mig selv at jeg elsker at arbejde inden for specialområdet, hvor jeg elsker det og hvordan jeg drømmer mine næste år (arbejdsmæssigt) skal være..

IMG_8016

 

IMG_8006

Min leder tilbød mig i dag en forlængelse frem til oktober, og jeg var slet ikke i tvivl om at det var et tilbud der skulle accepteres. Jeg kan fortsætte med de børn, de familier jeg er involveret i og som har en kæmpe andel i min arbejdsglæde og min følelse af “at gøre en forskel”. Desuden synes jeg slet ikke opgaven jeg er ansat til er løst endnu, så det er bare tilfredsstillende at få mulighed for at gøre mere J I horisonten ligger også flere muligheder for udvikling, og forhåbentlig får jeg flere redskaber og mere øvelse i de svære samtaler – dem vil jeg gerne blive god til .. nej faktisk rigtig dygtig vil jeg gerne være.

IMG_8013

Sommeren byder på en masse ting. Første begivenhed er en årsdag udover det sædvanlige for kæresten og jeg, men vi har valgt at gemme en eventuel usædvanlig fejring til efteråret og i stedet bliver det “blot” en tur i Ree Park og senere grill/picnic i Marselisborgskoven med Manfred – altså bare stille tosomhed og hygge J Senere på måneden er den årlige venindetur til Djurs Sommerland planlagt, en tradition der efterhånden har mange år på bagen – og stort set hvert år foregår uden medinviterede siden vi tilbringer det meste af dagen i den samme forlystelse (træstammerne!). Dagen plejer at være sjov, våd, hyggelig, pinlig og meget andet – oftest kan de huske os derude og mange år er vi endt med at have “egen” træstamme det meste af dagen. I slutningen af måneden kan jeg sende kæresten mod Shanghai sammen med B&O i 3 uger – jeg glæder mig til mange af planerne jeg har lagt i det tidsrum, men savnet vil jeg ikke se frem til – 3 uger på hver sin side af jorden er lang tid. Tænk sig det var blot de foreløbige planer for juni! Jeg glæder mig selvfølgelig til at dele det hele herinde J

IMG_8011

Men først vil jeg lige svælge en smule i glæden ved at have mit job frem til oktober J

IMG_8010

Print Friendly

Fantastisk med en kommentar!