
… Hvor tit i livet får man noget forærende? Sjældent noget af det der betyder noget, heldigvis nok egentlig … Denne foræring gav dog anledning til en aften i selskab med svoger og svigerinde – noget der desværre ikke sker så tit som det har gjort – men så kan det nydes når det hænder. Foræringen var såmænd dette års gratis koncert i Friheden med radio go!FM og efter en rigtig god oplevelse sidste år var vi hurtige om at få hentet billetter. En hård uge til trods kom vi afsted og selvom det ikke helt lykkedes alle musikere at nå ud over scenekanten så var det en dejlig aften med god stemning.

Jeg har i alle årene haft en “fast” plads til koncerterne i Friheden og lykken var stor da den stod ledig til kapring! aftenen var da også sikret i udsigt til scenen. Havde et underligt træf med en dame der stillede sig op ad mig og derefter begyndte at skubbe fordi jeg “bevægede mig” .. hun udfordrede mildt sagt min oplevelse .. og mit humør .. der var god plads på plænen – jeg stod blot på et hjørne hun tilsyneladende havde kig på. Det var en grænseoverskridende oplevelse at blive skubbet hidsigt til gennem .. ja vel næsten 2 timer (!?) .. og jeg kunne jo have flyttet mig, men min retfærdighedssans krævede jeg blev… Det grænseoverskridende var egentlig mest at jeg ikke kunne tale med hende og løse konflikten – hun mente at jeg skulle stå stille så hendes arm ikke blev generet ( behøver jeg sige der var 4-6 meter plæne på den anden side af hende uden nogen bevægende mennesker?

Ej det var en dum konflikt, og jeg skulle jo nok have trukket stikket i stedet for at lade min retfærdighedssans bestemme at jeg skulle opleve sådan en fysisk overskridelse af min sfære … men i øjeblikket virkede det jo bare ikke som særligt meningsgivende .. heldigvis nød jeg dog koncertoplevelsen så meget at det ikke ødelagde mit humør …

Ugen har budt på fede oplevelser på jobbet, overarbejde, travlhed, træthed og lidt bekymringer .. der betød også i dag at der efter en bikefit-time og kina-tøj-shopping til kæresten blev nuppet 1½ time på sofaen inden det blev til en let grillaften – kig instagram! Den kommende uge byder på et kursus i krop og hjerne – børn 0-6 .. det har jeg set frem til længe! også selvom det stjæler grundlovsdag 🙂 Og så er der altså mad-kø til bloggen .. mon ikke også der skal produceres lidt mere? God solskinssøndag i morgen!







