Lækker, lækker mad der sagtens kan nydes i ægte LCHF-stil (stenalderkost). Smagen af kål er yderst diskret og det emmer i stedet af en varm, krydret karry og ingefær. Jeg kunne snildt forestille mig at den med et ekstra skud chili kunne hjælpe på en god forkølelse i efteråret.
Retten er som sagt spicy, men relativt børnevenlig – jeg bliver aldrig så sej som Chili-Klaus. Retten passer perfekt ind i hverdagens madplan: nem, billig og lavet inden der er gået 30 min.
Jeg må sige jeg er solgt. Faktisk så begejstret at jeg var nød til at smide det på madplanen igen med det samme. For 6 mdr. siden ville jeg grundlæggende gerne slippe helt for kål i mit liv. Med spidskålens milde, milde smag og mine forsøg med forskellige retter såsom: carbonara med spidskål, coleslaw og en æble/appelsin-salat har jeg efterhånden fået så mange gode oplevelser at jeg har mod på at gå videre i kålfamilien.
Til denne luksusmad brugte jeg (2-3 pers.):
- 450 g hakket oksekød
- 2/3 stort spidskål
- 2 spsk. olie
- 1 spsk. karry
- 1 løg
- 2-3 fed hvidløg
- 10 g frisk ingefær
- ½ frisk, rød chili
- 2 dl vand
- Salt/peber
- Servering: evt. fuldkornsris
Start med at sætte risene over. Skær alle grøntsager: snit spidskålet i fine strimler, skær løget i grove halv-ringe, hvidløget i tern og chilien i fine tern – skræl og riv ingefæren fint.
Start med at hælde karry i det varme olie og lade det varme igennem i 10 sekunder inden oksekødet tilsættes og brunes ved relativ høj varme under omrøring. Tilsæt kål, løg, ingefær, hvidløg og chili sammen med vandet. Lad retten simre under låg i 15-20 minutter eller til spidskålet er mørt. Er der for meget væde i gryden til din smag, kan du tage låget af og lade det koge ind en smule.
Puha, jeg sidder pt. med benene i horisontal position efter en hård dag i en hård uge! Farten har været en kombination af en masse praktiske gøremål og en masse tanker. Min nuværende ansættelse er tidsbegrænset og jeg har også haft et ønske om og følt en parathed til den store forpligtelse i en fastansættelse. Jeg fik sendt 2 ansøgninger af sted og på helt utrolig vis fik jeg i fredags et opkald jeg egentlig havde opgivet – jeg var blevet plukket ud af mere end 100 ansøgninger til en samtale. Jeg blev faktisk så overvældet, at jeg måtte stå og hoppe lidt da telefonen var tilbage i lommen – for opkaldet kom fra mit drømmejob: et arbejde med voksne mennesker der har forskellige funktionsnedsættelser.
Weekenden blev brugt på at konferere med pædagogveninde i forberedelser på samtalen, og søndag aften kunne jeg flette et forberedende dokument sammen til samtalen. I går kunne jeg så tage turen derhen med sommerfuglene baskende i maven. Samtalen gik godt, min mavefornemmelse var god og jeg fik svar på de ting jeg havde været nysgerrig/kritisk på. Eftermiddagen hjemme var hård, jeg kunne ikke rigtig finde ro og brugte lidt tid på at “regne” på hvornår de andre ansøgere måtte være færdige.
Kl. 16.30 havde jeg mistet håbet: de ringer jo altid til den de giver jobbet, først. Da telefonen ringede prøvede jeg da også at slå en mild og forstående stemme an til hun pludselig spurgte om jeg ville have stillingen fra 1/10! Jeg nåede vidst ikke at meget mere sige ja – og så røg stemmen da ellers op i et usædvanlig lyst leje.
Jeg har fået mit drømmejob. Det er faktisk lidt svært at forholde sig til, og jeg glæder mig til at blive klog på feltet og til at dygtiggøre mig og specialisere mig i dette her. Bøger skal bestilles hjem og nettet skal browses .. det bliver bare godt.
Lige nu er det dog ikke kun glæde, for det bliver vemodigt at rejse fra børnehaven og alle de børn der har fået en særlig plads i hjertet. Ekstra hårdt bliver det at slippe dem jeg har ydet støtte, for dem har jeg jo lært ekstra godt at kende og delt mange oplevelser med, både gode og svære. I dag blev der da også delt alle de krammere ud som børnene gad, heldigvis skal man bare sætte sig ned i græsset og så kommer de løbende for at få et ben eller en arm at slænge sig ved. Jo de næste 4 uger må jeg suge oplevelserne helt ind i hjertet og passe godt på dem derinde.
[…] indlæg af M1te Kan man få en opskrift!? Du kan finde den her på Grydelappens hjemmeside Don't let the bastards get you down Svar med […]
Det smager simpelthen super lækkert 😀
Men tror du har glemt et “G” ved Ingefæren hehe
Hej Sanne
Ved ingefæren står der: 10 frisk ingefær – skal det være 1 stk?
Mvh Marianne
Hej Marianne, det er 10 gram 🙂 – revet 🙂
ps: Tillykke med dit nye job 🙂
Tusind tak – den skal helt bestemt prøves af en dag, tak 🙂
Kan det fryses?