I weekenden åbnede Ridehuset, her i Århus, op for en sød festival og kæresten havde listet to biletter i min fødselsdagsgave. Festivalen lokkede med at være for delikatesser inden for chokolade, honning, kaffe m.m. og ikke mindst med smagsprøver ad libitum. Indgangen i døren kostede også 100 kr.(der var dog mange penge at spare ved at kigge sweet deals) men det synes ikke at skræmme folk væk, for der var fint med besøgende.
Ved indgangen blev man tildelt et vinglas til smagsprøverne og så kunne man ellers kaste sig ud i det. Jeg blev dog en smule skuffet over indholdet. Antallet af spiritus-boder synes jeg var temmelig højt og dominerende, jeg havde gerne set større udbud af andre ting. Jeg havde håbet på flere stande og blev væsentlig overrasket da der i midten var en kæmpe stand der solgte .. sengetøj! Det faldt altså lidt uden for min kategori i min verden. Var det 100 kr. i indgang værd? Ikke efter min mening, men vi fik indgangen billigt og jeg kom hjem med nogle lækre, fuldfede vaniljestænger.