Knuder med kanel og kardemomme 3

.. et ord der udtales temmelig nasalt men sikken gudespise. Egentlig er kanelsnegle ikke min hofret . måske fordi den er lidt fortærsket. Men da kæresten og jeg havde 9 årsdag i sidste uge skulle han nu altså lige forkæles en smule, og sådan noget kanelguf er som oftest hurtig at bikse sammen.

Efter erfaringer med kanelsnegle, der er knapt så “kanel’et” og alt det gode stads ligger på bagepladen, bestemte jeg mig for at reformtænke en smule.

Ikke nok med at disse knuder er æstetisk smukke, kanelfyldet er også fordelt godt – også uden at knuderne er klistrede, men bevarer det klæge og svampede indre.

Opskriften er helt standard og fundet gennem Arla, der giver ca. 30 stk:

  • 5 dl lunkent mælk
  • 50 g gær
  • 125 g smør i tern
  • 1 tsk groft salt
  • 1 dl sukker 
  • 2 tsk kardemomme
  • 750 g hvedemel 
Fyld af
  • 125 g blødt smør
  • 85 g sukker
  • 2 spsk stødt kanel
Pensling
  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk mælk
  • 1 knsp. salt
  • 1 dl perlesukker
Tænd ovnen på 250 grader. Udrør gær i det lunkne mælk. Tilsæt en smule mel inden smørterninger, salt og sukker blandes i. Med dejkroge æltes nu melet i dejen (hold lidt mel tilbage) og det æltes grundigt til den føles smidig. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 15 min. Rør fyldet sammen i mens.


Hæld dejen ud på bordet og del den i 2. Rør den første halvdel ud på en godt melet bord i et rektangel på ca. 30×45 cm. Smør nu dejen med halvdelen af fyldet. Fold dejen ind over fyldet fra den korteste ende og fold én gang til – nu måler dejen ca 30×11 cm. Skær dejen ud i strimler på 2 cm bredde dvs. ca. 15 strimler.
 
Hver strimmel kan nu i en melet hånd kan nu snoes i en længde på ca 20 cm (rul den evt. en smule) og enderne foldes ins over hinanden som en lukket kringle. Derefter sættes snoningen med bunden i vejret på et bageplade, betrukket med bagepapir.
Gentag ved den sidste halvdel dej.
Lad knuderne hvile ca 20 minutter på pladen og rør i mens penslingen sammen. Knuderne pensles og drysses med perlesukker inden de bages 8-10 minutter midt i den varme ovn. Lad knuderne køle ned på en bagerist og frys eventuelt nogle af dem ned mens de stadig er lune – så er de også svampede og lækre når de tages op.
Knuderne kan nydes som de er, eller pyntes med en smule hvid glasur, herhjemme skulle der jo som sagt kræses for kæresten så den fik hele armen. 
Knuderne var en succes. Vi havde ikke mange planer for vores 9 årsdag, andet end hinandens selskab og en hyggelig aktivitet :) Vi lavede lækker grillmad herhjemme med en god salat inden turen gik til Friheden og en koncert med Carpark North – et af vores favoritbands.
Koncerten var i silende regnvejr – men bare skøn og fyldt af god stemning. Og da turen gik hjemad bestemte vi os for at tage en travetur i sommeregnen – hyggeligt og romantisk. Det er så skønt at blive en smule nyforelsket hver sommer hvor man tilmed ofte forsøger at bruge de lyse aftner i hinandens selskab.
På lørdag venter Sankt Hans, ikke at vi plejer at gøre noget stort nummer ud af det. Alligevel går jeg dog og pønser på lidt god mad der kunne bringe sommeren lidt frem – når nu vi allerede skal forberede os på at lyset går på hæld lige så langsomt. Nu må vi se, bliver ugen travl er en pølse over heksebålet heller ikke at kimse af 😉
Print Friendly

3 thoughts on “Knuder med kanel og kardemomme

  1. Svar Malene uden R jun 19, 2012 19:56

    De ser gode og “bløde” ud :) Mmmmmh! Må prøve denne variant en dag.
    Jeg er selv begyndt at bage kanelsnegle i en papirform – synes nemlig også for meget af den gode fyld ender udenfor kagerne.

    • Svar Grydelappen jul 1, 2012 07:21

      Ahh ja det var også en idé :) Jeg har også haft kig på helt andre former, men egentlig er det uhyre sjældent de bliver bagt herhjemme :)

  2. Pingback: Hvad har du sidst bagt? Del 2 - Side 711

Fantastisk med en kommentar!