Mød Kenny 4

IMG_4058

Kenny er min nye kærlighed. En mørk aften trådte han ind i mit hjem, sådan helt diskret og stillede sig til pynt på mit køkkenbord. Kenny er resultatet af 2 års bidrag ved fødselsdage og jul, så hele min familie og svigerfamilie har bidraget en smule til min nye køkkenmand og jeg er SÅ taknemmelig!

IMG_4039

Egentlig kunne jeg jo nok godt selv have spædet mere til og have udvidet min maskinpark lidt før, men der har hele tiden været en masse fornuftige ting at skyde pengene efter .. ny cykel, arbejdssko, træningstøj, kørekort .. ja .. Det har nok været lidt svært for mig at retfærdiggøre så stor en udskrift på noget der kun er fornøjelse :)

IMG_4056

Men i de to år har jeg med jævne mellemrum sukket når Kenny har været særligt billig. Efter denne jul kunne jeg da endelig  skyde papegøjen. Kenny er en model Major Silver 616 med 800 små ponyer og en skål på knap 7 ltr. – så nu kan der piskes koldskål til hele landsbyen!

IMG_4061

Jeg fik ham med en ekstra skål, en blender (der er allerede lækre hindbær fra min mormors have i fryseren, der skriger på at blive kombineret med banan i en smoothie! :razz:), en kødhakker med pølserør (jeg forestiller mig en krydret kyllingepølse til sommergrillen) og selvfølgelig piskeris, k-spade og dejkrog.

IMG_4045

Jeg er meget forelsket allerede .. han knokler glædeligt på kommando :grin:, er stille med mindre han bliver spurgt .. og så er han stærk som en okse.

IMG_4050

Han nåede også kun indenfor – inden han blev sat i sving med at improvisere en pizzadej imens der blev pakket ud efter træning. Multitasking har nået nye højder i det lille hjem! Faktisk har han heller ikke forladt sin plads, for han er blevet brugt minimum 1 gang dagligt siden hans ankomst. Han har da også bidraget med arbejdsindsatsen til nye opskrifter jeg glæder mig til at dele herinde :)

 

IMG_4055

 

IMG_4054

Print Friendly

4 thoughts on “Mød Kenny

  1. Svar Heidi jan 9, 2013 18:13

    Åhh hvor er han bare smuk 😉

  2. Svar Jannie jan 28, 2013 08:26

    Kenny er skam et dejligt “stykke mandfolk” at have i køkkenet! Jeg har selv en “Kenny”, som jeg fik i fødselsdagsgave i foråret 2012, og jeg bruger ham gnsntl. et par gange om ugen, man KAN ikke andet end at elske ham!

    • Svar Sanne jan 28, 2013 09:48

      Hej Jannie,

      Ja Kenny er en handyman man bliver afhængig af :) Jeg har bestemt også gjort brug af ham siden han trådte ind i mit køkken :)

Fantastisk med en kommentar!