Grydelappens Mørbradsstang

IMG_8070

I mangel af eksakt titel må kreativiteten i sving og denne opskrift opstod egentlig fordi det ikke lykkedes mig at finde én der passede til min forestilling – og så måtte jeg jo selv i sving. Uha den blev meget vellykket og kombinationen af sprød bacon, krydret tæt fars og mør, saftig svinemørbrad blev taget godt i mod af gæsterne.

IMG_8028

IMG_8033

Med farsen an svinemørbraden også række langt længere uden at der gås på kompromis med at der kan lægges smukke skiver kød på tallerknen. Normalt har jeg egentlig en tendens til at bruge mørbraden i sammenkogte retter o. lign. hvor kødet jo er super lækkert og mørt, men slet ikke i fokus på samme måde som her – og det fortjener det!

IMG_8036

Til denne lækre stang brugte jeg (4 pers.):

  • Ca. 500 g pudset svinemørbrad (se her hvordan det gøres)
  • 30 g smør
  • 500 g. hakket kalv (kalv/flæsk er bestemt også et alternativ)
  • 2 store gulerødder
  • 1 rød chili
  • 1 bdt. Persille
  • 1 lille løg
  • 1 æg
  • 1 dl havregryn
  • 2 tsk. Paprika
  • Salt/Peber
  • 2 pk. Bacon i skiver

IMG_8055

IMG_8059

Jeg serverede det med halverede og ovnstegte bagekartofler, smurt med en smule olie på toppen og derefter krydret med salt og peber inden de blev sat i ovnen ved 225 grader.

IMG_8061

 

Jeg lavede en nem, syndig og delikat champignonsauce på:

  • 25 g smør
  • 400 g champignon i skiver
  • ½ ltr. Kaffefløde
  • 2 dl mælk
  • Maizena
  • kulør
  • Salt/peber

IMG_8062

Først til det lækre stykke kød. Rør farsen sej med salt. Blend/hak gulerødder, chili (evt. uden kerner og mellemvægge for en mildere smag), persille og løg og rør det i farsen. Tilsæt æg, havregryn og krydderier inden farsen samles og stilles på køl i minimum 30 minutter. Bred et langt stykke husholdningsfilm ud på køkkenbordet og fordel farsen herpå: min. 1 cm i tykkelse og med minimum 3 cm’s afstand til kanten af filmen. Tryk overfladen med håndfladen så den er plan og lad længen på farsen være ca. 7-10 cm ekstra i hver ende – i forhold til mørbraden. På en meget varm pande brunes mørbraden kort i smørret med salt og peber på alle sider inden den lægges på farsen. Med hjælp fra filmen kan farsen nu pakkes rundt om og filmen bruges til at lave en lang pakke. Læg pakken på køl minimum 1 time.

IMG_8066

Mørbraden lægges i fad og pakkes ud, inden den beklædes med bacon. Steg den midt i ovnen ved 220 grader ca. 40 minutter eller til mørbraden har en kernetemperatur på 85 grader.

IMG_8067

Saucen er simpel. I en stor kasserolle smeltes smørret og champignonskiverne steges nu under omrøring til al væde er fordampet. Hæld fløden og kulør ved og bring det i kog. Udrør ca. 2 spsk. Maizena i det kolde mælk og hæld det langsomt i sovsen til det opnår en ønsket konsistens – husk det tykner yderligere når det køler ned. Smag saucen til med salt og peber – mums!

IMG_8064

Voilá! Nyd den delikate rulle i halvtykke skiver med ovnstegte kartofler, den lækre champignonsauce og her fik vi også sukkerglaserede løg og en sprød broccolisalat til – skøn sammensætning J

IMG_8072

Print Friendly

Fantastisk med en kommentar!