Lækker kartoffelsalat med hvidløg

IMG_8705

… og masser af kruspersille! Egentlig smager bredbladet persille af mere – men til en dansk kartoffelsalat synes jeg bare kruspersillen er bedst. Der er maaaange opskrifter på kartoffelsalat, og jeg har også smagt mange gode – fx med sennep, dild, kørvel og meget andet eksperimenterende. Min tese er dog at man ofte ender med at købe den færdiglavede variant hvis man skal overskue en lang ingrediensliste der skal købes og bikses sammen først, og alle kan have en holdning til det færdiglavede, men uanset hvad den er, må der herske enighed om at der er stor forskel på at nyde den ene frem for den anden – det er simpelthen som at spise to forskellige retter.

IMG_8707

Derfor er opskriften her simpel. Den består af ganske få ting der hurtigt og billigt kan bikses sammen til en grillaften, en sammenskudsmiddag, en dag hvor madplanen fejler eller bare når man lige har en rest kartofler der skal piftes op. Jeg har endnu ikke oplevet nogen der ikke har elsket retten, og den omvendte kæresten fra “kartoffelsalats-fornægter” til “kartoffelsalats-nyder” 😉

IMG_8714

Som jeg skrev ved den forrige opskrift på kartoffelsalat, så er det jo tradition at skære kartoflerne i skiver (måske for at de fanger mest mulig dressing?) men jeg oplever at det ofte betyder de går i stykker, smatter ud og ender med at blive “ruskomsnusk” med dressing. Derfor skærer jeg altid kartoflerne i lidt grovere humpler, dog stadig mundrette, da de synes mere modstandsdygtige. Til opskriften hører måske lige en “advarsel”: pas på med mængden af hvidløget – det tiltager i styrke jo længere tid salaten trækker.

Denne kartoffelsalat er også temmelig taknemmelig: har du en forkærlighed for dild, frisk basilikum eller måske spidskommen kan det hurtigt erstattes eller tilsættes dressingen – den kan altså varieres i det uendelige efter humør og smagsløg. Og husk at salater fungerer bedst hvis de behandles som en gryderet: ikke for mange omrøringer og målene må gerne sjusses frem – og smages til 😉

IMG_8711

Nå, nu har jeg vidst snakket mig frem til opskriften på en stor portion kartoffelsalat:

  • 700 g kogte, kolde, nye kartofler
  • 2½ dl cremefraiche 18%
  • Ca. 1 tsk. Sukker
  • 3-5 dråber citronsaft
  • Salt/peber
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bdt. Persille

Start med at smage dressingen til med citron, sukker, salt og peber. Pres hvidløg og hak persillen fint inden disse røres i dressingen. Skær kartoflerne i de ønskede stykker og vend dem forsigtigt, men grundigt med dressingen. Lad salaten trække i køleskabet minimum 1 time før servering. Nyd den med en lun frikadelle eller et godt stykke kød fra en god grill – så kan sommerstemningen forlænges en lille smule J

IMG_8707

I dag var det dagen hvor næsten alle børnene vendte tilbage efter en lang ferie og sikken dag! Det var svært at sige farvel til mor og far efter en skøn tid, samtidig var det fantastisk for dem at se deres venner igen, det var stort at vende tilbage som én der nu blev betragtet som klar til næste aldersgruppe og mange af dem havde brugt sommeren på at vokse og lære nye ting.. det var med andre ord en hård men skøn dag. Efter arbejde havde jeg håbet på en hurtig dukkert ved stranden, men jeg er ved at slide dem op der gider med – øv! Aftenen kunne i stedet gå på at hvile kroppen lidt oven på en nat med dårlig søvn, humøret er dog temmelig højt for allerede i morgen kan jeg tilbringe dagen med alle de børn jeg nu ikke har set i så mange uger! Jeg tror jeg vil gøre det samme som børnene; fordybe mig i gensynsglæden og muligheden for at dele fortællinger om sommeren der er gået – så må ting som papirarbejde vente på at næste uge kalder på en produktiv hverdag igen J

IMG_8709

Print Friendly, PDF & Email

5 kommentarer

  1. Det blev en rigtig god kartoffelsalat, som jeg bestemt kommer til at lave igen. Dejligt at udgangspunktet er de få ingredienser, det gør den nem at købe ind til. Og så kunne jeg godt lide, at der ikke var løg i, kun hvidløg.

    • Hej Maria, godt at du kunne lide den – den er nemlig dejlig simpel 🙂 tak for du sådan tager dig tid til at vende tilbage med en evaluering!

  2. Årest første grillaften er overstået, og ville afprøve din opskrift, den smagte skønt, byttede dog persillen ud med purløg da det lige var det eneste jeg havde liggende i køleskabet og så smed jeg en håndfuld ærter i 😀 Den skal i hver fald prøves igen, og kan laves i mange varianter, alt efter hvad man lige har til at lægge.

Fantastisk med en kommentar!