Spaghetti a la Carbonara med spidskål 1

IMG_9169

En lækker ret der bestemt ikke tager skade af at få tilført lidt kål. Opskriften inspireret af Sæson for god smag (som jeg kun kan anbefale) men jeg ændrede en del – deriblandt tilførte jeg parmesanost: carbonara må og skal indeholde parmesan.

IMG_9147

 

IMG_9148

Den denne lækre ret brugte jeg (3-4 pers.):

  • ½ spidskål
  • 350 g fuldkornsspaghetti
  • 5 dl mælk
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 50 g parmesanost
  • 2 æggeblommer
  • 300 g bacon i tern
  • Salt/peber
  • Frisk persille

IMG_9151

 

IMG_9154

Steg bacon sprødt og lad det trække på et stykke køkkenrulle. Skær stokken ud af spidskålet og snit derefter kålen i fine strimler. Bring en gryde med cirka 2-3 cm vand i kog. Dampkålen heri i ca. 5 minutter under låg eller til det er faldet sammen. Hæld spidskålet i et dørslag og stil det til side. Fyld gryden med nyt vand og kog spaghettien heri når det er klart. Bliver spaghettien færdig før saucen da hæld det blot oveni dørslaget med kål. I mellemtiden varmes 4 dl mælk op til kogepunktet i en gryde. I en skål udrøres den sidste kolde dl mælk med majsstivelse og æggeblommer.

IMG_9159

Start med at hælde parmesanosten i den varme mælk, rør til det er smeltet. Hæld jævningen i den varme mælk og varm det godt igennem – smag til med salt og peber. Når saucen er tyknet tages gryden af varmen og pasta, bacon og spidskål vendes grundigt rundt i gryden. Servér den lækre pasta med det samme – gerne med et drys frisk persille og ekstra revet parmesanost.

IMG_9171

Ugen er proppet, proppet med alt fra hundetræning, træning, gæster og en fridag i Djurs Sommerland. I snart 10 år har jeg haft en årlig venindetur hertil og vi har altid en skøn dag. Vi er på den “obligatoriske” tur rundt i parken hvor vi prøver 3-4 ting men resten af dagen sidder vi trofast i træstammerne og prøver et tocifret antal ture – oftest et højt tal 😉

IMG_9157

Her sidder vi og sludrer, pjatter, prøver vores mod lidt af og bliver gennemblødte på en sjov måde. Derfor vælger vi også altid en dag uden for sæson, en dag hvor vi med god samvittighed og god plads kan kapre en forlystelse. Dagen foregår i barnligt sind og hverdagens problemer, udfordringer og alt det andet gemmes lidt væk. Bagefter er jeg altid træt, gennemblødt, kold og glad – gad vide om vi nogensinde bliver for “voksne” til det? – det håber jeg ikke.

IMG_9175

Print Friendly

One comment on “Spaghetti a la Carbonara med spidskål

  1. Pingback: Spicy Karrykål med Oksekød

Fantastisk med en kommentar!