Jeg har forbeholdt mig retten til at kalde det en have – når nu den ægte vare kan have lidt længere udsigter. Nu har vejret endelig været nogenlunde behageligt i dag og med solskinsvarmen ude på svalegangen fik jeg hurtig sat mig selv i sving.
 |
| Ananaskirsebær er kommet på pind og to af planterne står i drivhuset |
Bush-tomaterne har overrasket mht. omfanget af deres rodnet – så jeg valgte at tage chancen og plante dem fra hinanden. Det var måske lidt groft at kløve rødderne i dele, men det vil omvendt også være træls hvis planterne bruger kræfterne på at overleve og ikke sætte frugt når spandende er vokset sammen til én stor rod.
Faktisk overraskede tomaterne mig. Hver plante har mere end 20 blomster (!) til trods for den lave og spinkle vækst, og jeg har da også utålmodigt spejdet det efter de første tomater med en vis skepsis – vejret har ikke motiveret sønderligt, og de har da også stadig fast plads på den overdækkede altan – men se hvad jeg fandt, det pibler frem med smukke grønne lækkerbiskner!
 |
| Plantebordet med årets minimale jordbærbestand og en voldsom kalanchoe der skal levere stiklinger |
 |
| Den sent-såede dild er ukuelig |
 |
| Det er for øvrigt “buket-dild” så jeg er spændt på væksten |
 |
| Persillen er også hurtigt oppe |
 |
| En enkelt, simpel bushtomat – fyldt med blomster |
 |
| De smukke cherrytomater |
 |
| Det roder at plante om.. |
 |
| Men smukt er det jo bagefter |
 |
| Dwarf-solsikkerne har haft det hårdt med kulden |
 |
| Tomatkolonien |
 |
| Den næsten sommerklar altan – jeg mangler dog at hente efeu-stiklinger i skoven til vægkrukkerne |
 |
| Den fine brentan bordpejs vi fandt sidste år i Netto |
 |
| Antons væg på altanen er på vej, nu skal små lanterner til kasserne findes |
 |
| Calamandrinen har sat mange frugter og dufter skønt |
I nabolaget er det også muligt at opspore en smule sommer hist og her. Især synes jeg det er temmelig spændende at følge spindemøllene der for 3. år i træk har overtaget nabolaget og skabt de spøgelsesagtige træer – helt indviklet i spindet der beskytter snareormene.
 |
| Så længe man ikke selv er haveejer, kan man da kun værdsætte mælkebøttens smukke struktur |
 |
| Bellis: smuk og spiselig – og historien om den kan jeg dele herinde en dag, den er ganske særlig |
 |
| Man kan næsten fornemme tocifrede temperaturer |
 |
| En snegl med et 6 meter højt projekt – på vej mod toppen |
 |
| Vilde blomster – de smukkeste der findes |
 |
| Hyldeblomsten trækker den og venter på solens overtalelse |
 |
| Snareorm, i fuld gang med at spise og vokse |
 |
| Bladende leverer kosten til de små dyr indtil de er udvokset i sensommeren |
 |
| Et træ, på vej til at blive pakket ind fra top til tå |
Dette var den sidste fridag, fra praktikken i denne omgang. Jeg knuselsker mit praktiksted, problemer til trods, og jeg er umådelig stolt af det arbejde jeg leverer og den fagperson jeg har udviklet mig til at blive – men med disse dages fokus på de afsluttende eksamener begynder det at krible i fingerene.
Det kribler lidt af den der tilstand af grundlæggende begejstring når man fordyber sig og mærker viden, innovativ tænkning og givende sparring optage og bringe energi. Jo det kribler lidt efter at starte på starten til slutningen – slutningen på livet som elev og studerende, i hvert fald nogle år frem. Måske i virkeligheden fordi det begynder at være realistisk at forholde sig til livet bagefter, at realisere nogle af de drømme der ligger i det livskapitel 🙂
Nå, i aften kalder endnu en ny ret i køkkenet – jeg er håbløst bagud med indlæg, men de må komme som det kan lade sig gøre 🙂
