Koldthævede morgenboller med knuste hørfrø


 

 Jo morgenboller er ej at undervurdere, de kan hæve enhver mørk morgen til en livsnyders øjeblik – og endda med begrænset arbejdsbyrde.
Hovedet er i disse dage begravet i pædagogisk litteratur eller i brud med formuleringer om selv samme til opgave.

Men se, nu på en (efter standarten) kort telefonsamtale med veninden og makkeren blev blev den endelige problemformulering vedtaget – drøftet igennem og vi fik lavet en god disposition/indholdsfortegnelse til opgaven. Så nu er det blot at fordybe sig weekenden over så første udkast kan udforme sig.

Nå tilbage til bollerne, jeg fandt hos den altid inspirerende familiejournal og var lidt nysgerrig på smagen af de knuste hørfrø. Selvom smagen ikke betydelig ændret af de små kerner, er jeg fan af kerner i mit brød og disse boller var da også bare virkelig gode.

Opskriften fik dog, som altid, lidt justeringer men til 9 store, fine boller brugte jeg:

  • 10 g gær
  • 5 dl koldt vand
  • 40 g hele hørfrø
  • 40 g knuste hørfrø (jeg brugte minihakker, men morter kan også bruge)
  • 50 g solsikkefrø
  • 1 spsk honning
  • 3 spsk olie
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk maltmel (kan udelades)
  • 200 g durummel
  • 100 g grahamsmel
  • 200 g hvedemel
  • 1 sammenpisket æg til pensling (kan erstattes af vand/mælk/kaffe)
Opløs gær i det kolde vand. Tilsæt alle kerner, olie, honning og salt. Med dejkrogene æltes melet i dejen, lidt ad gangen. Dejen skal være elastisk og stadig en del klistret.
Overdæk skålen med film og stil dejen i køleskabet natten over – gerne 12 timer.

Virkelig det mest utaknemmelige at fotografere .. det ligner mange ting, næsten ikke mad ..

Om morgen fordeles dejen, med to skeer, på en bageplade lige som ovnen har nået de 250 grader. Pensl bollerne, stil dem midt i ovnen og skru straks ned på 200 grader. Bag bollerne 15-20 minutter og lad dem køle ned på en bagerist.

med hjemmelavet solbærmarmelade – mums!

Bollerne var virkelig saftige og havde en blød, sej krumme – der bliver brudt rigtig godt af kernerne. De smagte fabelagtigt med en god skive ost, men okay – det gør de fleste vidst 😉

I morgen skal der hentes lidt varer på lager i køkkenet, derudover skal Nik og Jay synge dette års Fed Fredag af, og som tro deltagere skal det da også med.

Kæresten har meldt sig til at cykle Marselisløbet, så mon ikke han skal heppes over målstregen inden svoger skal fejres søndag – nå ja og så skal der skrives en pædagogikopgave .. Puh! Godt jeg har kig på lidt comfortfood til weekendens strabadser.

Print Friendly, PDF & Email

1 kommentar

Fantastisk med en kommentar!