French Toast aka Arme Riddere

.. med masser af kanel! Da jeg kom hjem i aftes duftede hele hytten af jul, af kanel – vidunderligt! Jeg er ikke vokset op med arme riddere, og indtil kæresten lavede dem havde jeg heller aldrig smagt dem. Som 90’er-barn var sukker i barndommen ikke betragtet som dårligt og både arme riddere og æggesnaps var nogle af de populære – jeg husker særligt æggesnapsen der ivrigt blev delt ud på skolen op mod jul … lidt svært at forestille sig i dag 😀

Dette er egentlig et halvt gæsteindlæg, da både maden og billederne er lavet af gemalen der jo måtte agere kok for en ridder-novice.

  • 1 æg
  • 1½ dl mælk
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk kanel
  • 4 skiver toastbrød
  • smør

 

Bland kanelsukkeret og pisk det sammen med æg og mælk. Hæld mælkeblandingen i et fad eller en stor tallerken og lad toastbrøddet suge mælken til sig på den ene side 2 minutter inden det vendes på den anden side og suger resten op. På en varm pande smeltes smørret og hver skive toast kan steges. Ridderne får et sprødt ydre og et blødt indre – og smager ret fantastisk med en klat jordbærmarmelade.

Jeg var faktisk ret glad for smagen, men for mig var det ret vigtigt at de blev stegt helt sprøde – ellers blev det lidt for mælket til min smag. Men kanel … uhm .. det er jo et ret fantastisk krydderi..

I morgen må jeg kl 15.00 gå på mental juleferie – yay! formiddagen skal bruges på at få startet årets konfektproduktion, og jeg er ved at have et overblik over varianterne jeg vil lave. Her i eftermiddags fik jeg da smugstartet med en portion havregrynskugler, og forberedelser til kandiserede appelsinstykker er lavet – så er der en chance for jeg når det meste inden middag hvis jeg er tidligt oppe 🙂 Alt sammen vil selvfølgelig komme herind 🙂

Det skarpe tidspunkt for min ferie? – der skal jeg såmænd ned og prøve Zumba .. det får endnu en chance for at imponere mig og omvendt 🙂

Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!