Igen i år havde jeg set frem til Food Festival, der sidste år havde sin debut her i Aarhus. Faktisk har det været nedfældet i kaldenderen siden sidste år, for det var bare en god oplevelse. I år havde jeg udrustet mig med svigerinden og sammen tog vi ned for at se årets festival, der rent geografisk var vokset en smule og optog det meste af tangkrogen.
Sidste år fik jeg fyldt pose og sæk med alle mulige, lækre specialvarer og jeg havde da også forsøgt at tage højde for det i år og cyklen kunne blive hjemme .
Dette var billederne fra min lørdag til Food Festival. Jeg havde helt glemt hvor mæt man bliver, mæt på smagsindtryk, dufte og fordybning. Mens jeg gik rundt nede på pladsen var jeg begejstret for alle standende: nogle var gensyn fra sidste år – andre var debutanter. Alle bodernes bestyrere gjorde sig umage med at være oplysende, opsøgende og udadvendte og det gjorde det nemt som hobbyist at få ny viden og indsigt.
Pladsens afdelinger var ligesom sidste år inddelt i “ø-grupper” og selvom jeg i mit neurotiske hoved synes at firkanter er nemmere at systematisere, var pladsen nu ikke større end at det var nemt at overskue om det hele var besøgt. Grundlæggende synes jeg at festivallen var en succes igen i år: henvendte sig til børn, folk der gerne ville bruge deres lørdag på noget anderledes, madnørder og madeksperter. Jeg brugte omring 4 timer på pladsen men valgte man at deltage i nogle af de adskillige tilbud om at tilberede mad, kunne man sagtens blive længere – det samme gælder hvis man valgte at sætte sig ind til et foredrag/en opvisning. Der var nogle udstillere jeg savnede, omvendt var der kommet nye – det er vel en naturlig proces til sådanne markeder. Derudover havde de sat prisen op med 50 % og jeg må sige at jeg synes de ramte loftet for indtjening. Pladsen drives af frivillige, boderne betaler også for at deltage og pladsen var fuld af mennesker der jo også køber sig til mange varer. Jeg mener at dagsprisen på 75 kr. online/100 kr. ved indgangen er en okay handel for alle parter.
En enkelt ting skuffede mig dog ret meget,og det var også lidt en træls slutning: deres grøntafdeling virkede ikke ret godt: og det var/er ellers min favorit! I år var grøntteltet en kombination af sælgende/udstillende grønthandlere og folkekøkken hvor alle kunne deltage i sund madlavning. Teltet var proppet med mennesker, der var ingen åbenlyse ruter for nogen og alle druknede i hinanden. Derudover var antallet af gartnere og andre udstillere faldet .. det betød et mindre udvalg og det var virkelig ærgeligt når man nu også tænker på det er højsæson for så mange lækre ting.
Sanne: pædagog med forkærlighed for syslerier med mad, hækling, fotografering. Dette er billeder og ord fra min verden og det der optager min energi - velkommen!
Det var så hyggeligt! Og tager gerne med en anden gang! 😀 tak for en dejlig oplevelse (: knus