… en klassiker med lækkert fyld af creme og remonce, rigtig mormormad! Denne vidunderlige kringle er efterhånden blevet en lille smule hensat til morgenbordet eller brunch, men skal den bages hjemme (og det er altid anbefalelsesværdigt) står man måske ikke lige og bikser denne sammen.
Jeg synes dog stadig den gør sig helt utrolig godt til en skoldhed kop eftermiddagskaffe, måske endda aftenkaffen og så er den en yndig klassiker at pynte et fødselsdagsbord med.
Kanelstangen her var mit første forsøg, altså både med opskrift men også med at flette dejen. Det gik nogenlunde og heldigvis kan man da ikke smage den – men næste gang har jeg altså lært lidt: fx fik jeg rullet dejen for stort ud – min stang blev i vinkel 😳 derudover vil jeg koge cremen en smule tykkere så den er lettere at bevare. Cremen flød ikke ud, men da jeg skulle flytte kringlen var det lidt fedtet. Og apropos flytning tror jeg, jeg vil forsøge mig med at rulle ud på et melet stykke bagepapir – det kunne da gøre det meget lettere!
Alt i alt synes jeg dog at det var et nemt stykke wienerbrød, sådan i forhold til de mange varianter der inkluderer at rulle dejen med smør. Og den blev taget godt i mod, spist helt op så kæresten ikke engang nåede at smage – til hans store ærgrelse.
-
Dejen
- 30 g gær
- 1 dl mælk
- 1 spsk. sukker
- 1 knsp. Salt
- 1 tsk. Kardemomme
- 1 æg
- 200 hvedemel
-
Vaniljecreme
- 1 æggeblomme
- 1 spsk. sukker
- ½ spsk. majsstivelse
- 1 ½ dl sødmælk
- 1 vaniljestang
-
Remonce
- 100 g blødt smør
- 100 g farin
- 2 spsk. kanel
- 1 spsk. mel
-
Pynt
- Æg til pensling
- 1 spsk. perlesukker
- 2 spsk. hakkede hasselnødder
Lun mælken og rør gør heri. Tilsæt en smule mel inden salt, sukker, kardemomme og æg røres i. Rør det sidste mel i (mærk efter hvor meget dejen kan trække) og ælt den gerne 10 minutter til den er godt elastisk og slipper skålen. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 40 minutter. Imens forberedes creme og remonce. Bland den kolde mælk med majsstivelsen, sukker, æggeblomme og kornene fra vaniljestangen og varm det op under omrøring. Når cremen er tyknet og fin, stilles den køligt – jeg smed den ud på svalegangen så den kunne nå at blive klar. Smør, mel, farin og kanel røres til en blød remonce.
Beklæd en bradepande med bagepapir. Rul dejen ud til et rektangel på længde med bradepanden og en bredde på ca. 20 cm. – nok til at der kommer sider der kan flettes. Fordel creme og remonce ned langs midten og skær, med en skarp kniv, skråt-nedadgående snit i siderne. Fold nu strimlerne skiftevis ind over midten og flyt forsigtigt stangen over på bagepladen. Lad stangen efterhæve lunt og tildækket i 40 minutter. Tænd ovnen på 200 grader. Pensl stangen med æg og drys med perlesukker og hasselnødder inden den bages midt i ovnen ca. 20 minutter.
Stangen smager lækkert hvad enten den er lun eller kold og den kan snildt varieres ved at fjerne remonce, tilsætte hakket chokolade, tilsætte marcipan eller rosiner – den kan smage de fleste!
I dag har jeg en fridag, tænk det kommer nok til at tage lidt tid at vænne sig til – men jeg må sige at jeg nyder det, førhen kunne jeg aldrig helt nå en frisør, læge eller tandlæge uden at det greb ind i arbejdstiden og nu har jeg hele hverdage fri til at nyde et morgentomt storcenter eller som i dag: morgenmad sammen med en veninde. Hendes nye bolig skulle undersøges og stirres jaloux på, der skulle indhentes lidt sludder og så havde jeg fået lov at gå på æblerov i den nye have – lækkert! Så nu har jeg en bærepose friske æbler der i eftermiddag skal have lidt opmærksomhed.
Jobbet er startet godt og jeg synes ikke det er så svært at komme ind i de praktiske og almindelige opgaver. Min sidste introduktionsvagt er i morgen og så har jeg derefter udsigt til arbejde som ansvarshavende pædagog. Det er stadig en lille smule usikkert, for det er udfordrende at skulle danne sig et overblik på så kort tid, heldigvis synes der dog at være nogle hjælpemidler der støtter hukommelsen lidt. Jeg kan allerede nu mærke en forandring i at arbejde et sted, hvor jeg synes jeg slår til.
Det er tilfredsstillende at komme hjem fra arbejde med følelsen af at have hjulpet, at have gjort en forskel og ikke mindst at man ikke nages over dem man ikke nåede – og nogen gange vidste at andre heller ikke gjorde. Samtidig er arbejdet stort set støjfrit, der er så stille at det er helt mærkeligt men det betyder at jeg ikke er blæst igennem når jeg kommer hjem (som jeg godt kunne have følelsen af i børnehaven) og jeg tolererer mere støj i min fritid. Samtidig bruges min opmærksomhed anderledes, har er simpelthen en større andel af dialog end guidning – og konfliktløsning er en helt anden sag.
Når det så er sagt så savner jeg da børnehaven lidt endnu. Jeg er ikke begejstret for at være ny, og børnehaven er jo stadig dejlig tryg: her ved jeg præcis hvem, hvor og hvordan. Men det bliver et spørgsmål om tid før det vil skifte. Efteråret nyder på spændende undervisning, temadage og events på jobbet og det synes jeg er rigtig fedt at se frem til. Kringlen har var afskedskage til kollegerne og derfor ville jeg ikke begynde at skære den i stykker. Nu har jeg til gengæld en masse æbler at gå i krig med – kæresten har fablet om æbleflæsk i flere uger så det må hellere komme på menuen 😉
Haha! Jeg synes dit første forsøg med kanelstangen blev smukt og lækkert – også selvom den kom i vinkel (så var der jo bare mere kage ;-D)
En dag må jeg forsøge mig med samme sag!
Altså havde jeg så bare bøjet den, den anden vej – så kunne jeg jo kalde det et “L” og opfundet et ord det skulle symbolisere 😛
Tak for dejlig inspirration. smukke billeder og en god blog!
Hej Samantha, tusind tak 🙂