Marcipanmedaljer med ingefær

IMG_1035

Et frisk pust til den traditionelle konfektkreation. Ingefær er en karakteristisk og genkendelig smag, der også har forbindelse til julen – fx ingefærsmåkager (gingerbread). For mig har ingefæren gjort et indtog i mit køkken, i takt med at wok gjorde det samme.

IMG_1018

IMG_1016

Alligevel er ingefær jo en alsidig rod der efter sigende skulle kunne slå feber ned og andet mirakuløst. Dette var mit første forsøg på ingefær i det søde køkken – og sammen med hindbær synes jeg bestemt det er et skønt indslag i den lidt fede smag konfekt typisk har – her er der nemlig noget sødt men samtidig også noget der står ved sin smag!

IMG_1023

Opskriften er ud af et lille hæfte fra Hendes Verden, og som altid lavede jeg en del ændringer. De sukkersyltede ingefær fandt jeg i det lokale supermarked på den asiatiske reol – resterne regner jeg med at anvende i wokretter, marinader el. forårsruller.

IMG_1030

Pynten er jo efter smag og behag – jeg havde nogle lækre kandiserede ingefær på lageret (en gave fra Helsebixen) og syntes at sødmen fra hindbærrene var lækkert! .. Men fantasien kan få frit løb!

IMG_1025

Til disse lækre medaljer brugte jeg:

  • 250 g rå marcipan
  • 2-3 stykker sukkersyltet ingefær
  • 1 spsk. sukkervæde fra glasset med ingefær
  • 150 g mørk chokolade
  • 4-5 stk. finthakket kandiseret ingefær
  • 3-4 spsk. frysetørret hindbær

IMG_1044

Riv marcipanen groft. Blend (eller riv) ingefæren fint og ælt det sammen med marcipanen. Form medaljerne og lad dem tørre på en bageplade ca. 1 time eller til de er let tørre på overfladen. Smelt chokoladen over vandbad og overtræk medaljerne inden de drysses med hindbær og ingefær. Lad dem hærde på bagepapir inden de opbevares mørkt, køligt og i lufttæt beholder.

IMG_1039

IMG_1033

Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!