Marcipanbrød a’ la Irish coffee

IMG_1046

Whisky, kaffe og paranødder gør disse små delikatesser lækre på det voksne konfektbord. Udover det traditionelle konfekt synes jeg det kan være rart at prøve et par nye varianter – julen skal være traditionsfuld men også rumme små nye ting – således også konfekten. Jeg fandt denne variant hos Hendes Verden, men har tilpasset og ændret en del i opskriften og jeg må sige jeg er begejstret.

IMG_1053

Normalt synes jeg at alkohol hurtigt kan blive for dominerende i konfektsammenhæng, men i kombinationen med det aromatiske mokka, den søde marcipan og de fede nødder giver det et velsmagende helhedsindtryk.

IMG_1057

I år gjorde jeg et fund og fik købt mig en billig æske latexhandsker til køkkenet, ej hvor er det en fryd at have! Jeg er ikke sippet med at få beskidte fingre, men når der fx skal ordnes rødbeder synes jeg altid de er eftertragtede. Latexhandskerne var også guld værd da jeg lavede konfekt – for marcipanen hang slet ikke ved og således kunne det nemt formes, rulles og trilles. Denne marcipandej er ikke synderlig klistret, men handskerne gjorde det nu altså lige en tand nemmere.

IMG_1059

Skulle opskriften nærme sig irish coffee helt kan man vælge at tilsætte 1 tsk farin i kaffeblandingen inden den puttes i marcipanen, jeg har dog et lidt stramt forhold til farin så jeg undlod denne detalje 🙂

Til disse små kaffestænger brugte jeg:

  • 300 g rå marcipan
  • 1 spsk. kogende vand
  • 2 tsk. neskaffe
  • 2 spsk. whisky
  • 50 g flormelis
  • 150 chokolade (jeg valgte et mørk overtræk)
  • 50 g grofthakkede paranødder

IMG_1060

Rør kaffen ud i det kogende vand. Riv marcipanen groft i en sål og ælt de andre ingredienser i. form små stænger på tykkelse med og længde med en ringefinger og lad dem trække på bagepapir 1 times tid – til overfladen er let tør. Smelt chokoladen og overtræk marcipanbrødene inden de drysses med nødder.

Lad stængerne hænde på bagepapir inden i pakkes og opbevares mørkt, køligt og i en lufttæt beholder.

IMG_1061

Print Friendly, PDF & Email

Fantastisk med en kommentar!